Artikel top billede

Rødglødende it-trends tvinger din arbejdsplads til store forandringer

En bølge af nye teknologier og it-trends skyller ind over virksomhederne og vasker fundamentet væk under hele brancher. Mange virksomheder er tvunget til at gentænke sig selv, hvis de skal overleve.

2015 bliver et år med masser af forandringer, om man ønsker det eller ej.

Nye it- og teknologi-trends buldrer nemlig frem og ændrer spillereglerne på en række markeder.

"Vi er omgivet af 'disruption'. Der er flere mobile enheder end mennesker i verden. I 2020 vil der formentlig være flere end 50 milliarder internet of things-enheder. Smart cities, smart homes, selvkørende biler og kognitiv it bliver hurtigt realiteter."

"Nye forretningsmodeller, der bygger på smart devices, højhastighedsnetværk, cloud computing og dataanalyser vinder hurtigt frem. Traditionelle måder at opnå fordele på bryder sammen, mens nye værdi-kilder bliver skabt," lyder det i en større analyse fra Boston Consulting Group

Her er omvæltningerne særligt store

Analyse- og rådgivningsfirmaet har set nærmere på teknologi-, medie-, og teleindustrien, hvor hele 'disruption-bølgen' er særligt udtalt.

"Teleoperatører er nødt til at simplificere deres produkter og drifts-systemer og eliminere legacy-netværk, når de tager nye teknologier i brug og søger nye muligheder for vækst," skriver Boston Consulting Group.

Computerworld har for nylig skrevet en del om netop telebranchen, der er er under voldsom forandring i disse år - og om de nye vækst-områder, teleselskaberne kommer til at satse på fremover.

Også software-industrien står ifølge Boston Consulting-analysen overfor voldsomme forandringer:

"Software-virksomheder skal udfase gamle licens-modeller og blive rigtig agile, når de udvikler cloud-, mobil- og anything-as-a-service (XaaS)-forretningsmodeller."

Boston Consulting Group kommer samtidig med flere eksempler på virksomheder, der allerede er godt i gang med at genopfinde sig selv - heriblandt Hewlett-Packard, Symantec og eBay.

Også andre gamle kendinge fra it-verdenen mærker forandringens vinde. 

"IBM, Microsoft og andre teknologivirksomheder satser stort på cloud computing," lyder et eksempel i analysen. 

"Medievirksomheder eksperimenterer med nye produkt-sammensætninger, der appellerer til forbrugere, der ikke er vant til at betale for indhold."

"Inden for telekommunikation er der fast på konsolideringen særligt i Europa."

Sådan ender du som en vinder

Mens der altså er mange industrier, der påvirkes og udfordres af nye teknologier og nye spillere, der bryder med vanetænkningen og indfører nye forretningsmodeller, så har virksomhederne det tilfælles, at det i høj grad er ledelsen, der skal sikre, at virksomheden bliver en vinder med udgangspunkt i forandringerne, ikke det modsatte.

"Forandring er altid svært, men det gælder i særdeleshed på grund af den usikkerhed og hastighed, der er er forbundet med teknologiske omvæltninger."

Boston Consulting Group peger i den forbindelse på en væsentlig udfordring i mange virksomheder: 

"Mange af nutidens ledere er ikke digitalt indfødte. De mangler måske erfaring med nye teknologier og forretningsmodeller, og de risikerer at holde fast i det, de er fortrolige med."

Boston Consulting Group anbefaler blandt andet, at virksomhedens administrerende direktør sørger for at udpege ledere i virksomheden, der har et dybere kendskab til de nye teknologier, der ændrer markedet - og giver dem mandaten til at kunne træffe de nødvendige beslutninger.

Her er de vigtigste it-trends

Hvis du vil dykke mere ned i de teknoligier, der ventes at få særligt stor betydning i de kommende år, kan vi blandt andet anbefale Gartners liste over de 10 vigtigste teknologi-trends i 2015.

Her finder man eksempelvis 'computing everywhere' og internet of things på første- og andenpladsen.

De føldende pladser går til 3D printere, nye avancerede analyseværktøjer og kontekst baserede it-systemer.

Læs også:

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Sådan ændrede World Wide Web alt: Nu eksploderer et nyt it-marked




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere