Good morning eller god morgen!
Forskellen mellem dansk og engelsk bliver udvisket mere og mere. Vi søger alle gladeligt på nettet på engelsk og skriver notater eller dokumentation på engelsk uden de store problemer.
Vi holder også jævnligt møder samt telefon- og videokonferencer på engelsk. Vores udtale eller grammatikken er ikke nødvendigvis perfekt, men vi kører på og klarer os.
Men når det gælder om at ansætte nye kolleger, som ikke taler dansk, står alt for mange virksomheder af. Også selv om vedkommende taler perfekt engelsk.
Arbejdsgiverne vægrer sig simpelthen ved at hyre udlændige, som ikke magter et så flydende dansk, at snakken hen over skrivebordet eller frokostsandwichen glider ubesværet.
Skidt for både medarbejdere og virksomhed
Det er ærgerligt. Virksomhederne går glip af kvalificeret arbejdskraft, ikke mindst i en tid, hvor der er kamp om de bedste hoveder og med udpræget mangel på it- specialister.
Det er skidt for medarbejderne, som går glip af en ny kollega. Og så er det selvfølgelig synd og skam, at dygtige it-specialister, ingeniører og folk med andre tekniske kompetencer skal sidde på hænderne, fordi danske virksomheder ikke magter dem. Blot fordi de ikke taler et ordentligt dansk.
Jeg har jævnligt dialog med ledere i virksomheder om rekruttering af it-specialister.
"Er dansk er krav?", spørger jeg.
"Ja!".
"Er du sikker?".
"Ja!".
"Kan du udfordres på det?".
"Nej!".
Forklaringerne varierer:
"Så skal vi til at afholde interne møder på engelsk", "de er ikke med i dialogen over frokosten", "de kan ikke følge med på vores intranet" og i den stil.
Der ER selvfølgelig udfordringer med en ny kollega, der ikke forstår og taler dansk.
Hvis nu alle kunderne er dansktalende, hvis alt materiale, intranettet og informationer fra virksomheden er på dansk, hvis hovedparten af kollegerne og ledelsen hverken har evnerne eller lysten til at kommunikere på andet end dansk. Selvfølgelig!
Men hånden på hjertet - er det sådan hos jer?
Og så lige it-branchen!
Netop it-branchen er den mest udenlandsk influerede branche i Danmark.
Ifølge Statistisk Årbog står udenlandsk ejede virksomheder for 20 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark, selv om de kun udgør en procent af det samlede antal virksomheder.
For it-branchens vedkommende er hele 42 procent udenlandsk ejede.
Og it-branchen står ikke isoleret som branche. Da udenlandsk ejede virksomheder generelt er pænt store, vil hovedparten have en it-afdeling.
Samtidig skriger it-branchen på arbejdskraft. Epinion-undersøgelser fra sidste år viser, at knap hver tredje it-virksomhed har måttet opgive at besætte stillinger, og at der i runde tal mangler 3.000 it-folk.
Tallet ventes fordoblet, og det er primært medarbejdere med en lang videregående it-uddannelse, der efterspørges, alt imens færre unge tager en it-uddannelse.
Samtidig går polakker med den nødvendige uddannelse rundt og vasker gulve. En undersøgelse fra efteråret udført af blandt andre Ugebrevet A4 peger på, at 69 procent af polakkerne på arbejdsmarkedet i Danmark har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, men at kun 19 procent af dem har et job, hvor de kan bruge deres uddannelse.
Hvad kan vi selv gøre her og nu?
En af forklaringerne er utvivlsomt, at de næppe taler et fejlfrit dansk. Men hvad kan vi i branchen - her og nu - selv gøre for at ændre på tingenes tilstand?
Først og fremmest handler det om indstilling. Om vilje. Om mod til at træffe beslutningen, at det gør vi, det vil vi. Med de bump på vejen, det giver.
Der er konkrete udfordringer, men er de så uovervindelige, at de overskygger gevinsten?
Forskerverden er et godt eksempel på en branche, der har taget skridtet. Alt foregår på engelsk, og dansk er aldrig et krav. Det resulterer i, at vi kan tiltrække højt kvalificerede forskere, også selv om de ikke kan bestå en rødgrød-med-fløde-test.
Vi har it-virksomheder i Danmark, der har taget skridtet. Det er typisk de alt for få virksomheder, der fra start har haft internationale ambitioner.
Jeg havde fornøjelsen af at være inviteret til landskåringen af EY's Entrepreneur of the Year.
Et fællestræk for de nominerede virksomheder er, at de fra start har satset internationalt og fra start været åbne for en multinational medarbejdersammensætning lokalt i Danmark.
Gennem mit samarbejde med det tidligere Nokia blev jeg selv udfordret på mit rustne engelsk fra CBS. Jeg varetog en række undervisningsforløb og mødte reglen: Hvis der bare er en i lokalet, som ikke taler dansk, taler vi engelsk.
Det løftede på kort tid min evne til formidle på engelsk, specielt i relation til det skriftlige, hvor jeg i starten klart brugte al for meget tid på at udarbejde slides til undervisningen.
Et løft for internationaliseringen
Måske flere danske virksomheder ville klare sig bedre og i højere grad udnytte deres potentiale, hvis ikke dansk var et must.
Måske kunne vi blive dygtigere til engelsk, hvis vi lod os udfordre på sproget.
For selv om vi er rimeligt ferme til engelsk, bruger mange urimeligt meget tid på at formulere en mail på engelsk. Det er ikke just effektivt.
Måske barren blev hævet for kompetenceniveauet.
Det ville blive mere naturligt at udfordre sin strategi i forhold til nye markeder, udvide samarbejdet med internationale partnere - og man ville løse akutte udfordringer med at rekruttere it-specialister.
Jeg ser ganske vist en ændring på vej. Aktuelt har vi to kunder, hvor dansk ikke er et krav i forhold til nye medarbejdere. Men som sagt er det desværre langt fra hovedreglen.
For lidt vækst
Der har i de seneste måneder kørt de årlige vækstkåringer, som afholdes af de store revisionshuse og flere af de landsdækkende dagblade.
Kendetegnende for eksempelvis kandidater til Entrepreneur of the Year og Gazelle-kåringerne er, at det er under en procent af danske virksomheder, der kvalificerer sig til en nominering.
I flere år har såvel skiftende regeringer som de store erhvervsorganisationer haft fokus på, at vi har alt for få virksomheder, der formår at skabe vækst. Såvel vokse hurtigt som vokse sig rigtigt store.
Det er da klart. Ligesom det er blevet sagt med et glimt i øjet, at Danmark er et for lille sprogområde til at have en ballet, så er Danmark for lille til at opdyrke vækstvirksomheder, hvis vi ikke har et internationalt fokus.
Når vi vælger at indføre engelsk som standard på arbejdspladsen, åbner vi for helt nye muligheder; markedsmæssigt, socialt og kompetencemæssigt. Vi bliver internationale.
Er det lederne selv, som er barrieren? De kunne jo spørge deres medarbejdere, om hvad de vil sige til at få flere kolleger, som ikke taler dansk!
Når it-branchen råber på flere kvalificerede medarbejdere, skulle den måske blot råbe på engelsk i stedet for på dansk.
They are out there!