Artikel top billede

200.000 IBM-medarbejdere skal skifte til Mac

IBM satser stort på Apple-computere til medarbejderne, som tager Mac til sig i stor stil. Næsten halvdelen af alle IBM's nye computere i 2015 er fra Apple - og det er kun begyndelsen.

50.000 IBM-medarbejdere har allerede i dag en Mac på skrivebordet, når de er på arbejde, og der skal mange flere til.

Siden juni i år har ansatte hos IBM haft mulighed for at vælge imellem en almindelig pc, en MacBook Pro og en MacBook Air, når deres gamle hardware skal udskiftes. 

Og på det halve år har IBM mærket en voldsom efterspørgsel på æblemaskinerne.

Ikke færre end 40 procent af nyansatte IBM-medarbejdere vælger Mac som arbejdscomputer.

Den langsigtede plan er, at op til 200.000 Mac-enheder skal fordeles ud blandt it-kæmpens medarbejdere over de næste år, oplyser IBM's direktør for external relations, Karen Davis, fra sit kontor i New York.

Også IBM Danmark har taget Apple til sig, og mere end halvdelen af alle nye medarbejder-computere i 2015 har et æble på coveret - på trods af, at levering af Mac først begyndte i tredje kvartal, fortæller kommunikationschef hos IBM danmark, Benedicte Strøm.

Færre fejl og mindre support

Det er selvfølgelig altid en god ting at gøre sine nye medarbejdere glade.

Men det er ikke blot de nye medarbejdere, der sætter pris på Mac'ens egenskaber. Det gør IBM's supportafdeling også.

I gennemsnit sparer IBM 1.800 kroner, hver gang en medarbejder vælger en Mac.

Det kan virke lidt mærkeligt, når man tænker på, at Mac-computere ofte er væsentligt dyrere i anskaffelsespris end laptops fra andre producenter.

Men pengene bliver blandt andet hentet hjem i sparede arbejdstimer for IBM's interne support-medarbejdere.

Supporterne hjælper nemlig 40 procent af IBM's Windows-pc brugere, men kun fem procent af Mac-brugerne beder om assistance, lyder det fra Karen Davis.

Apple kan da også blære sig med den laveste fejlprocent per enhed af alle bærbar-producenter.

Det kan du læse mere om her:
Stor undersøgelse: her er de mest solide bærbare computere

Lenovo under pres

IBM's omfavnelse af Apple kommer ikke som nogen overraskelse for faste læsere af Computerworld.

Apple og IBM arbejder nemlig i forvejen tæt sammen om udvikling af erhvervs-løsninger til Apples produkter.

Det kan du læse mere om her: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale - IBM satser fuldt ud på iOS

Allerede i starten af august kom det frem, at IBM's CIO, Jeff Smith, i en intern video til medarbejderne fortalte om planer om storindkøb af Mac-enheder.

Den gang fortalte Jeff Smith, at Apples CEO, Tim Cook, gerne ville have 100 procent af IBM's medarbejdere over på MacBooks i de kommende år.

Et skifte, som vil være et slag i ansigtet på Lenovo, der indtil nu har været IBM's primære leverandør af pc'er.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer