Internetudbydere lader ormeporte stå åbne

Internetormen Sasser er sat på observationslisten af de danske internetudbydere. De vil indtil videre ikke tage drastiske skridt og lukke for de netværksporte, som ormen bruger. Det sker for at undgå at genere de kunder, som har brug for portene til legitime formål.

Sasser-ormen får indtil videre lov til at sprede sig frit mellem Windows-pc'er, som ikke har installeret den seneste pakke med fejlrettelser fra Microsoft.

De danske internetudbydere holder Sasser-ormen under observation, men vil endnu ikke tage drastiske midler i brug for at stoppe ormen.

Ormen spreder sig primært via port 445, som i forvejen bruges af en række Windows-tjenester. Derfor vil det give problemer for en række kunder, hvis internetudbyderne lukker for porten.

- Når vi lukker for en port, så lukker vi også for den legitime trafik, der foregår på den port. I princippet kunne den næste orm benytte port 80. Skulle vi så lukke for hele internettet for at stoppe ormen, spørger sikkerhedschef Per B. Hansen, TDC Internet.

Port 80 er den port på internettet, som benyttes til World Wide Web.

Da ormen Blaster, som minder meget om Sasser, sidste år ramte internettet, lukkede flere internetudbydere for de porte, som ormen brugte. Det førte dengang til klager fra kunder, som havde brug for, at portene var åbne, oplyser Per. B. Hansen.

Private bliver ramt hårdest

Både TDC Internet og Cybercity oplyser, at Sasser-ormene er sat på observationslisten. Per B. Hansen fra TDC hæfter sig dog ved, at ormene især retter sig mod privatbrugere, da de fleste større virksomheder vil være beskyttet af en firewall.

Derfor viser ormens spredning sig hovedsageligt gennem de private internetbrugere.

- Vi håber, at den omtale, der har været i medierne, dæmmer op for angrebet. Vi håber, at vi på den måde tager den i opløbet, siger Per B. Hansen.

Sasser-ormen spreder sig automatisk mellem ubeskyttede Windows-pc'er på internettet. For at undgå at blive ramt er det nødvendigt at installere den seneste opdatering fra Microsoft via Windows Update-tjenesten.

Hvis man ikke har mulighed for at opdatere pc'en, anbefaler Microsoft, at man enten slår den indbyggede firewall i Windows til eller installerer en firewall fra en anden softwareleverandør.

Internetbrugere, som har en ADSL-opkobling med en router, vil også have en vis beskyttelse, hvis routeren understøtter NAT. Det gør de fleste routere, som sælges med ADSL-forbindelser.

Selv med en opdateret pc og firewall kan brugerne dog opleve problemer, da ormen skaber en del trafik på netværket.

Hvis pc'en er inficeret med Sasser-ormen, så har de fleste antivirusfirmaer frigivet gratis værktøjer, som kan fjerne ormen igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere