Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål

Annonceindlæg fra Infor

Fødevareindustrien skal ikke blot overleve – den skal mestre konstant forandring

Udfordringerne hober sig op i fødevare- og drikkevareindustrien og gør den til en af de mest sårbare.

24. oktober 2024 | Læs mere

ComputerViews: Meget kan man sige om det danske bredbåndsmarked, men kedeligt er det ikke.

Alene i denne uge har to store begivenheder været med til at indvarsle en ny kurs for udrulningen af de hurtige internetforbindelser rundt omkring i Danmark.

Begge tiltag bunder i en utilfredshed og utålmodighed med den aktuelle situation.

For selvom Danmark som bredbåndsland er med i en eksklusiv verdenselite, er der stadig huller rundt omkring i landet, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til en god nok bredbåndsforbindelse, eller hvor de nødvendige etableringsomkostninger ryger så højt op, at det ikke er en reel valgmulighed.

Først på ugen kom regeringen derfor som en del af sit store vækstudspil med et konkret initiativ: En ny bredbåndspulje på 300 millioner kroner, der skal tildeles konkrete områder i Danmark over fire år.

"Puljen vil være målrettet sammenhængende områder af boliger, virksomheder og sommerhuse i områder med meget dårlig bredbåndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning," lyder det fra regeringen. Læs mere om bredbåndspuljen her.

Samtidig kommer der som bekendt også i forbindelse med en ny grøn BoligJobordning for 2016 og 2017 mulighed for, at privatpersoner kan få et fradrag på op til 12.000 kroner årligt ved etablering eller opgradering af bredbåndsforbindelsen.

Begge dele skal speede hastigheden op på udrulningen af nye bredbåndslinjer i Danmark.

Kommunalt bredbånd

Ugen bød også på et andet opsigtsvækkende dansk bredbåndstiltag:

EnergiMidt og Ringkøbing-Skjern Kommune har underskrevet en aftale, der skal give mulighed for fiberbredbånd til alle borgere og virksomheder i kommunen.

Inden 2020 skal kommunens 8.000 virksomheder, 10.000 sommerhuse og 21.000 husstande have adgang til højhastighedsinternet.

"Vi har kun lige set begyndelsen på den teknologiske forandring, men hvis virksomhederne og borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune skal med på bølgen, så kræver det, at den digitale motorvej er på plads. Det kommer den nu," lyder det fra borgmester Iver Enevoldsen (V).

Tiltaget bunder i, at borgmesteren og kommunen ikke har tid og tålmodighed til at vente på, at markedet selv klarer bredbåndsopgaven. Og det er da heller ikke første gang, at en kommune selv tager bredbånds-teten. 

Læs også: Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd inden 2020

For borgere og virksomheder Ringkøbing-Skjern Kommune og for de danskere, der får gavn af midlerne i den nye bredbåndspulje på 300 millioner kroner, er der tale om en kærkommen hjælp.

For de penge, der nu bliver sendt i spil, skal nok komme til at skabe bredbåndsglæde rundt omkring i landet.

Den nye bredbåndskurs, der her er tale om, rejser imidlertid også tre helt centrale spørgsmål om fremtidens danske bredbåndsmarked.

Tre centrale spørgsmål

1) Hvem har egentlig ansvaret?

Både markedet selv, staten og kommunerne har nu en rolle i at sikre, at flere danskere og danske virksomheder kan få en bedre bredbåndsforbindelse.

Men hvem har egentlig ansvaret for at sikre, at det det kommer til at gælde hele landet?

Kommunen fokuserer jo i sagens natur på den lokale situation. Regeringens nye tiltag sigter naturligvis mod hele landet, men 300 millioner kroner fordelt over fire år er kunne et mindre tilskud i det store billede - og hvad er statens rolle og ansvar, når pengene er brugt og der stadig er danskere, der ikke har den nødvendige bredbåndsforbindelse?

Tilbage er så bredbåndsbranchen selv. Men de frie markedskræfter er jo netop blevet sat ud af spil her, så kan man forvente, at selskaberne påtager sig et ansvar for at etablere bredbånd selv på steder, hvor de ikke umiddelbart har en fornuftig business case på det?

2) Bliver de nye tilskud fair?

Især i forbindelse med regeringens nye bredbåndspulje har både Dansk Erhverv og Dansk Industri allerede peget på, at man skal holde tungen lige i munden, når penege skal fordeles.

Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv, stillede eksempelvis tidligere på ugen spørgsmålet:

"Hvordan bliver de her kriterier - og hvad gør man, hvis der nu kommer ansøgninger ind for 128 millioner kroner det første år, hvor der kun er 75 millioner kroner at udmønte? Skal pengene så gå til dem, der kommer først, dem der kan handle hurtigst, dem med flest potentielle brugere, eller hos dem, der vurderes mest trængende?"

Læs interviewet med Dansk Erhverv her.

Det samme kan man vel lidt sige om de nye muligheder for at få op til 12.000 i fradrag til etablering af bredbånd.

Der vil helt sikkert være en del borgere og virksomheder, der vil kunne få gavn af dette. Men er tilbuddet også relevant for kontanthjælpsmodtageren eller pensionisten for hvem en god bredbåndsforbindelse er lige så afgørende? For det vil jo fortsat koste et pænt beløb selv at skulle finansiere, at der eksempelvis bliver lagt fiber ind.

3) Hvordan fremtidssikrer Danmark investeringerne?

Selvom der nu både igangsættes kommunale og statslige initiativer, der skal sikre flere borgere og virksomheder bredbånd, så er det stadig markedet selv, der skal klare langt det meste af arbejdet med at etablere og udvide digital infrastruktur.

Her er et centralt spørgsmål derfor: Hvordan sikrer man, at viljen til at investere i ny infrastruktur eksisterer ikke bare i dag og næste år - men også om fem eller 10 år?

Den seneste opgørelse af de økonomiske nøgletal for den danske telebranche viser, at der på bare et enkelt år er sket et fald på 5,8 procent i omsætningen inden for mobiltelefoni og mobildata.

Selvom teleselskabernes samlede investeringer havde en mindre fremgang sidste år, har de generelt været faldende i en årrække.

Det helt store spørgsmål er derfor, hvad der på længere sigt skal motivere branchen til ikke bare at investere i de tæt befolkede områder, men i hele landet, så alle danskere hele tiden har adgang til hurtigt bredbånd, trådet som trådløst? 

Det kan der være mange svar på - men svaret står i hvert fald ikke i regeringens nye vækstudspil, og et nyt dansk teleforlig synes heller ikke lige under opsejling.

Læs også:

Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det for telebranchen