Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Fiber-direktør trækker sig: Tabte kampen om toppost efter stor-fusion

Energi- og fiberselskabet EnergiMidts administrerende direktør, Mads Miltersen, har valgt at sige op, fordi han ikke fik topposten i et nyt, fusioneret selskab.

Der var kun plads til én administrerende direktør i det nye selskab, der opstår, når EnergiMidt fusionerer med Himmerlands Elforsyning, HEF - og posten tilfaldt ikke den nuværende administrerende direktør i EnergiMidt, Mads Miltersen.

Han har derfor valgt at sige op og stoppede i selskabet allerede i fredags, meddeler EnergiMidt i en pressemeddelelse.

"Fusionen er netop blevet vedtaget af de to repræsentantskaber og afventer nu kun konkurrence-myndigheders godkendelse. Bestyrelserne for de to selskaber har imidlertid besluttet, at HEF's nuværende adm. direktør, Martin Romvig, skal være øverste chef for det fusionerede selskab med Mads Miltersen som viceadministrerende direktør."

"Dén ansvarsfordeling har Mads Miltersen i det lange løb ikke kunnet se sig selv i. Han har derfor valgt at bruge sin option og fratræde sin stilling med virkning fra i dag," skriver EnergiMidt.

Omsætning på 3,5 milliarder 

EnergiMidt er med en omsætning på 3,5 milliarder kroner et af landets største energiselskaber.

EnergiMidt har 235.000 kunder og cirka 650 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Silkeborg.

Flere end 68.000 midt- og østjyder har fiberbredbånd fra EnergiMidt.

Mads Miltersen har været ansat i EnergiMidt i 14 år og han fik topposten, da den tidligere direktør i selskabet, Holger Blok, gik på pension i sommeren 2015.

Nu er han imidlertid fortid i EnergiMidt. I stedet bliver det altså Martin Romvig fra HEF, der kommer til at sidde i direktørstolen, når de to selskaber smelter sammen.

"EnergiMidts bestyrelse har med beklagelse modtaget Mads Miltersens opsigelse men har forståelse og respekt for beslutningen," lyder det i pressemeddelelsen, hvor det desuden oplyses:

"Bestyrelsen har, i forlængelse af Mads Miltersens fratrædelse, konstitueret koncernsekretariatschef Bent Kristensen i stillingen som administrerende direktør for EnergiMidt frem til myndighedernes godkendelse af fusionen."

Når EnergiMidt og HEF er fusioneret, får det nye selskab flere end 383.000 andelshavere, hvilket vil gøre det til landets tredjestørste energiselskab.

Læs også:

Ny klage over kæmpe fiber-projekt i kommune: "De går langt over stregen"

Teleindustrien klager over manglende indsigt i kæmpe-aftale om fiberbredbånd

Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd.

Bredbåndsfirma klager over TDC's samarbejde med kommune: "Det er konkurrenceforvridende"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere