Monster-computere ryger på pension

Sandet er løbet gennem timeglasset for de gamle grafikkæmper fra Silicon Graphics, mener Århus-virksomheden CAVI. Den har erstattet de store regnemonstre i millionklassen med en mindre, men lige så kraftig og betydeligt billigere klynge af pc-baserede Linux-maskiner. Alene på afkølingen af de gamle maskiner vil CAVI spare over 100.000 kroner årligt.

Mere regnekraft for færre penge og på mindre plads. Det er den teknologiske udvikling inden for computere, som i dag betyder, at flere af de opgaver, der førhen skulle store maskiner til at udføre, i dag løses bedre og billigere af systemer baseret på pc-teknologi.

Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, CAVI, i Århus har netop sendt to gamle Silicon Graphics-uhyrer på pension efter mere end fem års tro tjeneste.

De bliver erstattet af tre pc-baserede Linux-maskiner sat sammen i en klynge.

- De gamle maskiner fra Silicon Graphics var i mange år enestående inden for det grafiske, fordi de kunne producere billeder væsentligt hurtigere end alle andre. I dag kan konventionelle computere lave lige så mange og gode billeder, hvis de udstyres med nogle ikke-billige grafikkort, siger afdelingsleder Morten Lervig fra CAVI til nyhedstjenesten om Århus' it-område, Katrinebjerg.net.

Sparer 100.000 på køling

Da CAVI tilbage i slutningen af 1990'erne købte Silicon Graphics-maskinerne brugt, lå prisen i millionklassen. Den samlede pris for den nye Linux-klynge ligger omkring 100.000 kroner.

Dertil kommer, at CAVI kan spare over 100.000 kroner om året. Det var nemlig, hvad det kostede at køle de gamle maskiner ned.

Med en samlet pris i omegnen af 100.000 kroner for Linux-klyngen, får CAVI nu mulighed for at udskifte hardwaren hvert halve eller hele år. Den proces er dog ikke fuldstændig gnidningsfri.

- Hver gang vi ændrer i styresystemet eller hardwaren, så er der et eller andet, som ikke længere fungerer på samme måde. Så må man som programmør ind og rette disse steder. Det har vi oplagt ikke råd til at gøre hvert halve år, siger Morten Lervig til Katrinebjerg.net.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere