Hen over sommeren var jeg sammen med 10 håndplukkede IKT-studerende fra forskellige lande i verden blevet inviteret med på den kinesiske telegigant Huaweis talentprogram: Seeds for the Future.
Naturligvis takkede jeg ja til en den unikke mulighed for at opleve kulturen, arbejdsgangen og den nyeste 5G-teknologi på Huawei-hjemmebanen i Kina.
Vi var på forhånd lovet et 16 dage langt ophold, der skulle give os et bedre indtryk af livet på den anden side af kloden.
Undervejs fik jeg også et godt indblik i, hvordan kinesiske studerende lærer om teknologi, og hvad der mangler i IKT-undervisningen i Danmark.
Lær at bestille isvand
Jeg har altid haft en stor passion for den teknologiske verden, og allerede fra barnsben udfordrede jeg mig selv ved at skille radioer ad for at finde ud af, hvordan de fungerede.
I dag læser jeg til civilingeniør i Telekommunikation ved DTU. Det perfekte sted for en sand, grænsesøgende "hacker", hvor jeg senest afsluttede min bachelor ved at bygge en Unmanned Aerial Vehicles (UAV) fra bunden, der kan styres igennem de mobile netværker.
Den slags kunne jeg sagtens se mig selv arbejde med i udlandet om et par år efter min uddannelse, men hvor skal man tage hen? Kunne Kina være en mulighed?
I den første uges tid på talent-programmet i Kina boede vi i Beijing, hvor dagene gik med at lære kinesisk (mandarin) samt om kalligrafi og kulturen i Kina.
Trods gode og underholdende lærere var det en anelse uforståeligt for mig, hvorfor jeg som engelsktalende skulle lære så meget kinesisk.
Det skulle dog hurtigt vise sig, at meget få kinesere kan engelsk eller andre fremmedsprog.
Fordi alle kinesere drikker lunkent vand, lærte jeg hurtigt at sige "Wo yao bing shui", som betyder, "jeg vil have isvand".
Skal du rundt i taxi, bør du kunne udtale adressen eller have den nedskrevet på kinesisk. Ellers kan du lige så godt glemme turen.
Den oplevelse fik mig til at tænke på, hvad der mon ville ske, hvis jeg en dag blev akut syg uden en guide ved hånden.
Skuffende undervisnings-niveau, men...
Ovenpå udfordringerne med flere forskellige kinesiske sprog, var jeg mere end klar, da turen gik fra det spændende ophold i Beijing til Huaweis hovedkvarter nede i Sydkina.
Nu skulle vi høre om nye teknologier, fordi dagene var fyldt med undervisning i IKT og i Huaweis produkter.
For første gang skulle jeg mærke presset ved at være med på et talentprogram med dygtige mennesker samlet fra hele verden. Dog blev jeg en anelse overrasket over de første par dage, for niveauet var meget lavt.
Vi blev introduceret til de grundlæggende ting, man bør vide, når man læser en uddannelse som civilingeniør i Telekommunikation.
Præsentationerne gik på fastnet-, 2G- og 3G-teknologier. Efter at havde talt med nogle af de studerende fra de andre lande, kunne jeg forstå, at vi her i Danmark generelt kommer med en bedre grundlæggende viden.
Det gjorde mig både glad over vores uddannelsesniveau og skuffet over start-niveauet på turen.
Til gengæld fik vi muligheden for at komme helt ind i maskinrummet, hvor vi skulle konfigurere vores eget fastnet- og mobile netværk.
Vi skulle ikke bare oprette et netværk igennem en CMU/CMW eller andre simuleringsværktøjer, men arbejde med fysiske opsætninger, der inkluderede alle enheder.
Den slags er alligevel noget, som mange IKT-studerende i Danmark aldrig får muligheden for, og jeg kan hilse at sige, at det var en virkelig spændende og lærerig oplevelse at se og prøve kræfter med de fysiske enheder.
Jeg er overbevist om, at den relative korte periode inde i maskinrummet har givet mig en langt bedre forståelse af den teori, jeg har lært hjemmefra. Der er bare markant bedre at "se tingene med fingrene".
Fra maskinrum til fremtiden
Efter et par gode dage helt inde i maskinrummet, var jeg efterhånden blevet tændt på at se noget mere ny teknologi.
Derfor var turen gennem Huaweis showroom også en vild oplevelse, for det var her, at deres fremtidige løsninger til 5G-netværket var udstillet.
Til dagligt træder jeg oftest ind i et ældre forelæsningslokale eller i et laboratorium med grå maskiner og kabelrod. Det er en helt anden følelse at træde ind i et af Huawei's Exhibition Centers.
Alt ser meget futuristisk ud og spækket med topmoderne teknologi. Overalt hænger der storskærme og master/celler i både store og små størrelser.
Såfremt man har spørgsmål, står den projektansvarlige ingeniør/udvikler indenfor rækkevidde og er let tilgængelig.
Selv fik jeg en god snak med en af de tilstedeværende ingeniører om walkie-talkies med videostreaming og videokomprimering. Det var en sand fornøjelse.
Endelig rykkede jeg på det faglige niveau en tand højere ved at kunne diskutere de nye teknologier.
De forskellige showrooms havde et hav af nye teknologier og det overraskede mig, at der også var fokus på, noget de kaldte for "Safe City" - en vision om en by der var digital på alle måder.
Blandt andet havde Huawei en CSI-lignende trailer om, hvordan droner kunne bruges til at gøre byen mere sikker, og hvordan det kunne spille sammen med andre teknologier - både eksisterende og fremtidige.
Det var sjovt at se traileren, der blev vist frem som værende noget revolutionerende, især når jeg nu lige havde bygget en selv.
Oplevelsen i de forskellige showrooms var med til at skabe inspiration til nye ideer, og jeg er overbevist om, at mit syn på fremtiden har ændret sig en anelse.
Hvad jeg så, var nemlig ikke et deterministisk bud på fremtiden, men en inspirationskilde til nyskabelse og dialog om det næste skridt fremad.
I Danmark og måske retur
Det har været noget af en rejse for så vidt angår oplevelser, men også læringsmæssigt og personligt.
Inden jeg tog afsted, var jeg overbevist om, at et par år i udlandet efter studietid ville være 'piece of cake'. Hvor, jeg skulle rejse hen, kunne afgøres med et terningkast.
Efter min tur til Kina, har mit syn på det ændret sig en smule, da jeg ikke før har tænkt over den eventuelle sprogbarriere, hvis jeg skulle blive syg eller stå i andre nødsituationer, hvor sproget bare ikke må være en hindring for at få hjælp.
Jeg vil dog ikke afvise, at turen efter endt studie stadigvæk kan gå til Kina, men tingene skal tænkes grundigt igennem først. Jeg er dog sikker på, at det ikke bliver min sidste tur til Kina.
Samtidig håber jeg også, at andre studerende kan få lov til at stå helt inde i maskinrummet og prøve at træde et skridt ind i fremtiden som studerende. Den slags oplevelser styrker nemlig teorien rigtig meget.
Jeg har på turen fået et diplom på, at jeg kan begyndende kinesisk, og jeg havde aldrig lært det så hurtigt, hvis jeg ikke var fysisk til stede i Kina.
Det at være fysisk tilstede, mærke kulturen og høre sproget, har uden tvivl sat turbo på indlæringen. Ligeledes har turen i maskinrummet accelereret forståelsen af IKT, og jeg håber at kunne "se flere ting med fingrene" - også i Danmark.
Wo jiao Bu Ran Di, zai jian.
(Mit navn er Bu Ran Di (kinesisk navn), farvel)