Artikel top billede

Google rykker tættere på Apple: Android Wear-ure virker nu sammen med iPhone

Android-smartwatches kan ikke længere kun bruges sammen med Android-telefoner. Med en officiel iOS-app kan du bruge et Android-ur sammen med din iPhone.

Hvis du har ejet en iPhone, har du kun haft få valg, hvis du ville købe et smartwatch.

Reelt set stod valget mellem enten Apples eget Apple Watch eller et Pebble-ur.

Men det ændres nu.

Google har ændret sit Android Wear-system, så det fungerer sammen med iOS og ikke kun Android-telefoner.

Det betyder, at Android-ure, som ofte ligner ure i større grad en et Apple Watch, nu kan modtage dine notifikationer fra det ellers konkurrerende iOS-system.

I første omgang gælder det officielt kun nyere Android Wear-produkter som Huawei Watch, Asus ZenWatch 2 og LG Watch Urbane, men flere medier fortæller, at det også virker på blandt andet Moto 360. Kommende Android Wear-produkter vil alle kunne virke til iOS.

Android Wear flopper totalt: Kan vi allerede nu erklære smartwatch-kategorien for død?

Jamen hvad kan det så?

Apple er meget striks med, hvad du kan og ikke kan via et smartwatch, når det ikke er Apples eget.

Efter at du har installeret appen fra App Store og har forbundet din telefon med ur, så er der en række funktioner, som du får adgang til.

Du vil ikke kunne det samme, som du kan med et Android Wear-ur og en Android-telefon, ligesom du heller ikke vil kunne det samme, som du kan med en iPhone og et Apple Watch.

Dine notifikationer fra din iPhone bliver vist på uret.

Du får Google Now kort på uret.

Der er en række forskellige urskiver.

Der er enkelte, native apps.

Fitness-tracking via Google Fit.

Du kan få mange notifikationer igennem specifikke Google-apps såsom Google Calender og Gmail.

Du kan ikke besvare beskeder fra uret, ej heller kan du installere yderligere apps på uret, da iOS ikke tillader alternative app-butikker.

Men nu kan du have et rundt smartwatch til din iPhone.

Læs også: Test af Android Wear smartwatch: Statussymbol med stort potentiale




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere