Hvor mange forskellige bredbåndsløsninger- og leverandører er der adgang til? Hvor mange mbit/s kan man få leveret? Og hvordan ser det ud med latency og netværksstabilitet?
Det er emner, der præger det danske bredbåndsdebat i øjeblikket. Læs mere om det her.
Mens det det alt sammen er relevante spørgsmål, når man skal vurdere bredbåndssituationen for den enkelte borger og virksomhed, så er det først, når man sammenligner med situationen i andre lande, at man får et reelt indtryk af, hvordan det egentlig går med bredbånds-Danmark.
Læs også: Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende
Det er præcis det, der er formålet med den netop offentliggjorte rapport The state of broadband 2015 (PDF) fra International Telecom Union, ITU, under FN.
Sådan klarer Danmark sig
Rapporten viser, at 3,2 milliarder mennesker på jorden nu har en internetforbindelse, hvilket svarer til 43 procent af jordens befolkning.
Det betyder så også, at der fortsat er fire milliarder mennesker, der ikke er koblet til internettet, hvilket i sig selv er ganske tankevækkende.
Det er dog også interessant at se på, hvordan Danmark klarer sig i den globale rapport. Helt overordnet hører vi til blandt de absolut mest internet-modne lande i verden.
Læs også: Mød en dansk landsby med 1 Gbit/s-bredbånd: Det betyder det for Tranum
Island er det land i verden, hvor den største del af befokningen bruger internet (98,2 procent). Norge ligger på andenpladsen med 96,3 procent skarpt forfulgt af Danmark med 96 procent.
Sidste år var det i samme ITU-rapport 94,6 procent af danskerne, der anvendte internettet. Det blev dengang overgået af Island, Norge og Sverige, så vi har altså nu overhalet Sverige på dette parameter.
Plads til forbedringer på mobil-området
Den samlede tredjeplads i FN-rapporten dækker dog over, at der er flere forskellige typer af bredbånd i spil, der giver det samlede - flotte - resultat for Danmark.
Zoomer man lidt ind på de forskellige områder, får man derfor et lidt mere nuanceret billede af bredbåndssituationen i Danmark.
Læs også: Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være, før det er hurtigt nok
ITU-rapporten måler blandt andet på antallet af abonnementer på kablet bredbånd per 100 indbyggere.
Her ligger Danmark også på en tredjeplads med 41,4 abonnementer per 100 indbyggere.
Kun Monaco og Schweitz har en højere andel, mens vi altså ligger foran lande som Holland, Frankrig, Sydkorea, England og vores nabolande.
Når ITU fokuserer på de mobile bredbåndsforbindelser ud fra samme målestok, ryger Danmark dog ned på en 9. plads med 115,8 abonnementer per 100 indbyggere.
Øverst på denne liste ligger Kina, mens blandt andre også Finland, Japan og Sverige klarer sig bedre end Danmark på
mobil-området.
Dette fortæller rapporten ikke noget om
ITU-rapporten giver et godt overblik over, hvordan det går med udbredelsen af bredbånd i forskellige lande rundt omkring i verden.
Den siger dog ikke noget om, hvilke hastigheder indbyggerne i et givent land har til rådighed.
Computerworld har for nylig sat fokus på, hvornår en bredbåndsforbindelse egentlig er hurtig nok - læs om det her.
Læs også vores artikel om, hvorfor begreber som latency og netværksstabilitet generelt er en mangel i bredbåndsdebatten herhjemme - den artikel finder du her.
Læs også:
Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende
Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være, før det er hurtigt nok
Derfor skal bredbånd være 25 til 30 procent hurtigere hvert år
Derfor er bredbånds-teknologi ikke afgørende: Kabel-bredbånd er i dag 80 procents fiber
Mød en dansk landsby med 1 Gbit/s-bredbånd: Det betyder det for Tranum