Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danmark stryger helt til tops på vigtig it-liste - men vi har et problem

Danmark topper liste over den digitale status i EU-landene. Vi har dog samtidig en klar udfordring, hvis vi ikke skal blive overhalet af andre lande.

En dugfrisk rapport fra Europa-Kommissionen om EU-landenes digitale tilstand sender Danmark helt til tops.

Det er det såkaldte Digital Economy and Society Index (DESI), listen tager udgangspunkt i.

Her måles blandt andet situationen med bredbåndsinternet og mobilnetværk i landene, ligesom befolkningens digitale kompetencer og de offentlige digitale services undersøges.

"Danmark, Holland, Sverige og Finland fortsætter med at føre an DESI-rangeringen," lyder det i EU-rapporten, hvor Danmark altså ligger på en førsteplads.

Sidste år lå vi nummer to.

Selvom vi kan glæde os over topplaceringen, ligger vi dog i hård konkurrence med en række andre lande, og det er slet ikke givet, at vi kan blive ved med at bevare den flotte førsteplads.

"Holland, Estland, Tyskland, Malta, Østrig og Portugal er de lande, der vokser hurtigst og de trækker fra," lyder det i rapporten, hvor det dog også fremgår, at EU samlet set har en udfordring, idet de digitale fremskridt er bremset op.

"Det kræver handling, både fra EU og på nationalt niveau, for at fjerne de forhindringer, der hindrer EU-medlemsstater i at få den fulde fordel af de digitale muligheder."

Her har Danmark et problem

Hvis vi zoomer ind på Danmark, der altså ligger øverst på listen, så fremgår det blandt andet, at vi kun ligger på en femteplads, hvis man ser på 'connectivity-scoren'.

Alt i alt har vi dog en del at glæde os over:

"Danske borgere er de mest avancerede i brugen af internet: 88 procent af danskerne bruger netbank, og 82 procent handler online," kan man læse. 

"Men internet-aktiviteterne ser dog ud til at have toppet," lyder karakteristikken af Danmark desuden.

Det er også værd at bemærke, at det fremhæves, at vores fremskridt nu sker med mindre hastighed end EU som en samlet størrelse.

Du kan selv se nærmere på de konkrete data om den digitale situation i Danmark her.

Læs også:

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere