Artikel top billede

Bestyrelsesformand i TDC: Derfor er Pernille Erenbjerg den rigtige top-chef for TDC lige nu

Interview: Afløseren til Carsten Dilling er en helstøbt leder, og så skal hun rette op på erhvervsdelen, der tynger telekæmpens regnskaber. Læs også her, hvordan den nye direktør inden ansættelsen blev målt og vejet af TDC-bestyrelsen.

Interview: Bestyrelsen i TDC har vejet Carsten Dilling og fundet ham for let.

Den fremtidige kaptajn bag roret på kongerigets største teleudbyder bliver i stedet den 47-årige Pernille Erenbjerg, der fra og med i dag har overtaget posten som administrerende direktør i TDC.

Vagn Ove Sørensen, du er formand for bestyrelsen i TDC. Hvorfor faldt valget på Pernille Erenbjerg som ny chef?

"Pernille (Erenbjerg, red.) har en meget stærk forståelse for forretningen, som hun har opbygget gennem sit arbejde i TDC siden 2003 i kombination med en solid finansiel baggrund, Hun er således meget helstøbt og en dygtig leder, der kan motivere folk."

Hvad kan Pernille Erenbjerg, som den tidligere chef Carsten Dilling ikke kan?

"Jeg ønsker ikke at foretage den sammenligning. Det er fint at fokusere på toppen, men det er et team, der skal løse opgaverne."

Erhverv halter

Er der nogle fokusområder, hun skal have succes på?

"Det er en stribe fokusområder, der skal prioriteres, men det skal hun selv fortælle, når hun er klar med sin plan. Det er dog ingen hemmelighed, at erhvervsområdet er et område, hvor TDC er udfordret."

Hvordan vil hendes præstation blive målt og vejet?

"Dette skifte er ikke koblet specielt til præstationen, da TDC's halvårsregnskab er fornuftigt. Der, hvor vi er under pres, er på erhvervssegmentet, og det er den opgave, som Pernille (Erenbjerg, red.) nu skal tage hånd om."

Hvorfor er tidspunktet for et skifte helt rigtigt lige nu?

"Det er ikke en beslutning, der er truffet over en weekend. Den er vokset frem gennem sommeren. Nu tager vi hul på en ny strategiproces i TDC, og derfor mener vi, at tidspunktet er godt. Det giver en flyvende start til Pernille Erenbjerg, og så skaber det ikke usikkerhed hos medarbejderne i forbindelse med et chefskifte," forklarer bestyrelsesformanden i TDC til Computerworld.

Læs også:
Carsten Dilling færdig i TDC - ny administrerende direktør udnævnt

TDC-topchef Carsten Dilling: Sådan stoppede vi mobilkundernes frafald

Teleekspert om direktør-exit i TDC: Det er lidt af en overraskelse

Nyudnævnt TDC-direktør: "Det er til at få øje på udfordringerne"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere