Artikel top billede

Efter Apple Watch-lancering: Ur-salget dykker

Nye salgstal antyder, at traditionelle ur-producenter har god grund til at frygte Apple Watch.

Salget af armbåndsure i USA oplever i øjeblikket det største salgs-dyk i syv år.

Det skriver det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg, der kæder det faldende salg sammen med introduktionen af Apples smart-ur, Apple Watch.

Bloomberg gætter på, at det faldende salg er det første tegn på, at Apple Watch er i færd med at udøve skade på det traditionelle ur-marked.

Tallene stammer fra analysehuset NPD Group, der har specialiseret sig i at indsamle salgs-data fra den amerikanske smykke- og ur-branche.

Ifølge NPD Group blev der i juni solgt armbåndsure for 375 millioner dollar. Det er 11 procent mindre end i samme måned året før og faldet fra 2014 til 2015 er ifølge NPD Group det største fald urbranchen har oplevet siden 2008, hvor finanskrisen for alvor begyndt at påvirke den amerikanske økonomi.

Det er især ure i prisspændet fra 50 dollar til 999 dollar, der er ramt af nedgangen, oplyser Fred Levin, analyst hos NPD Group, til Bloomberg. 

Den største nedgang har ifølge NPD Groups data ramt ure med priser mellem 99 og 149 dollar, der har oplevet en salgstilbagegang på 24 procent. 

Tvivl om Apple Watch succes

Disse tal kan indikere, at Apple Watch har en vis appel blandt købere af traditionelle ure, men de siger ikke nødvendigvis noget om, hvor godt Apple Watch sælger. 

I øjeblikket hersker der derimod en betydelig usikkerhed om, hvordan den nye enhed klarer sig på markedet. 

Usikkerheden skyldes, at Apple i forbindelse med det seneste kvartalsregnskab af konkurrencemæssige hensyn har valgt ikke at afsløre, hvor mange ure der er blevet solgt. Noget som Apple ellers har for vane at gøre med sine andre enheder.

Analytikere gætter dog ifølge Bloomberg på, at der i løbet af de første ni uger, der er gået fra lanceringen af uret til afslutningen af det seneste kvartalsregnskab, er blevet solgt mindst 1,9 millioner enheder.

Det vil i så fald være i den lave ende i forhold til, hvad markedet indledningsvis har forventet, og analysedata fra virksomheden Slice har dog også tidligere antydet, at Apple Watch-salget er faldet efter introduktionen.

Det kan du læse mere om her: Salget af Apple Watch styrtdykker: Faldet med 90 procent.

Ikke overraskende er Apple administrerende direktør Tim Cook dog betydelig mere positiv i sin vurdering af introduktionen af Apple Watch. 

I forbindelse med aflæggelsen af det seneste kvartalsregnskab oplyste Tim Cook ifølge nyhedsbureauet AP, at salget af Apple Watch rent faktisk har udviklet sig positivt siden lanceringen og, at uret har solgt bedst i slutningen af kvartalet. 

I samme forbindelse oplyste Apples finansdirektør Luca Maestri, at Apple Watch gennem de første ni uger på markedet solgte bedre end både iPhonen og iPaden gjorde, da de blev lanceret.

Luca Maestri oplyste ligeledes, at Apple Watch har omsat for mere end 950 millioner dollar. Omsætningen i urets første kvartal må derfor formoder at ligge i niveauet omkring én milliard dollar. 

Læs også:
Efter seks uger med Apple Watch: Her er vores endelige dom

Apple og Microsoft kommer med regnskab: Den ene tjener milliarder - den anden mister dem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere