Artikel top billede

Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp. (Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp)

IT-Branchen om antallet af nye it-studerende: "Kritisk"

Den markante nedgang i antallet af nye it-studerende får it-brancheforening til at kalde udviklingen for kritisk. Brancheforeningen finder dog også små glæder i de nye optagelsestal.

Der er ikke ligefrem endeløs jubel i den danske it-brancheforening IT-Branchen, efter de nye optagelsestal til videregående uddannelser er sluppet løs af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

For tallene afslører, at antallet af studerende på de danske it-uddannelser er faldet med 594 personer i forhold til samme tidspunkt i 2014, hvilket svarer til et fald på it-uddannelserne med 10 procent.

Læs mere om det her.

"Set i lyset af, at vi er en branche, der akut mangler arbejdskraft, er det kritisk", lyder det fra administrerende direktør i IT-Branchen, Birgitte Hass, i en pressemeddelelse.

Hun tilføjer, at tallene ikke ligefrem bliver lysere af, at en medlemsundersøgelse fra IT-Branchen viser, at knap hver tredje it-virksomhed sidste år helt måtte droppe at besætte stillinger i Danmark på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Efterspørger teknisk tyngde

Direktøren fra IT-Branchen fremhæver, at tal fra Danmarks Statistik viser mere end 3.000 ledige fag inden for IKT-branchen.

Det job-antal forventes at vokse i de kommende år, hvilket gør faldet på de danske it-uddannelser til ekstra trist læsning, da optagelsestallet gerne skulle vokse for, at de danske it-virksomheder kan få besat stillingerne.

Birgitte Hass glæder sig dog over, at antallet af studerende inden for efterspurgte it-fagretninger som datalogi og informationsteknologi vokser en smule på bekostning af mindre efterspurgte uddannelsesretninger.

"Der er stor efterspørgsel efter højtuddannede med tilstrækkelig teknisk tyngde. For eksempel går dataloger og it-ingeniører som varmt brød," forklarer Birgitte Hass og fortsætter:

"Men alle uddannelser, der giver de unge de grundlæggende kompetencer til at føre virksomheder og organisationer ind i en mere digital tidsalder, er hotte," lyder det i pressemeddelelsen.

Vil have hævet it-optaget

Der er således både god og dårlig læsning i optagelsestallene set igennem it-brillerne.

Birgitte Hass understreger dog, at det er uundgåeligt, at vi skal have hævet antallet it-studerende.

"Helt afgørende er, at vi fremover får hævet optaget på it-uddannelserne samtidigt med, at vi fastholder en høj kvalitet," forklarer hun i pressemeddelelsen fra IT-Branchen,

"Manglen på it-kompetencer er ikke kun skidt for it-branchen, men for hele den digitale omstilling af vores samfund, der skal være med til at skabe fremtidens vækst," fortsætter Birgitte Hass.

I det store, overordnede uddannelsesbillede er der ellers en fremgang på det samlede optagelsesbillede på 1.118 personer, hvilket er en vækst på to procent i forhold til sidste år.

Samtidig har de gymnasielle uddannelser for nyligt indført deciderede it-fag til de studerende, så der er grobund for optimisme omkring en samlet fremgang på it-uddannelserne inden for en kort årrække. 

Læs også:

Markant fald i antallet af nye it-studerende

Flere unge søger ind som dataloger og ingeniører - men det er langt fra nok




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere