Artikel top billede

Sms-pioner er død - hvor længe overlever sms'en selv?

Matti Makkonen, der i sin tid var med til at opfinde konceptet bag sms'en, er død. Sms'en selv møder stigende konkurrence fra de mange populære chat-apps - ikke mindst her i Danmark.

Selv om danskerne i de senere år er begyndt at sende langt færre sms'er end tidligere - ikke mindst på grund af de mange populære chat-apps - så er sms'en fortsat en uhyre populær kommunikationskanal.

Måske det derfor i dag er på sin plads at skænke opfinderne af sms'en en kærlig tanke, når man skriver til konen for at høre, om man skal købe et par bøffer med hjem til grillen.

Finske Matti Makkonen, der ofte er fremhævet som en central person i sms'ens tilblivelse, er netop død.

Det skriver BBC, der samtidig kan fortælle, at han blev 63 år gammel.

Selvom Matti Makkonen er blevet kaldt sms'ens fader, så har han selv fremhævet, at han ikke var ene om at opfinde teknologien, der i dag gør det muligt lynhurtigt at sende tekstbeskeder mellem forskellige telefoner og netværk.

BBC skriver også, at Makkonen har udtalt, at det var Nokia, der var med til at sikre sms'ernes popularitet.

"Den egentlige lancering af tjenesten, som jeg ser det, var, da Nokia introducerede den første telefon, der gjorde det muligt at skrive beskeder (Nokia 2010 i 1994)," skal den finske tele-pioner tidligere have udtalt ifølge BBC.

Så mange sms'er sender danskerne

Danskerne er som sagt begyndt at sende færre sms'er for i stedet at kommunikere via chat-tjenester som Facebooks Messenger, Snapchat, iMessage, Viber, Skype og WhatsApp.

Ifølge Erhvervsstyrelsen faldt antallet af afsendte sms-beskeder fra andet halvår 2013 til andet halvår 2014 med 433 millioner til 4.200 millioner.

Det svarer til et fald på 9,3 pct.

Samtidigt steg antallet af afsendte mms-beskeder dog til 115 millioner, hvilket svarer til en stigning på 27,9 pct i forhold til året før.

Ifølge Wikipedia var der i 2010 3,5 milliarder aktive brugere af sms'en på verdensplan, og selvom sms'en i et land som Danmark er på tilbagetog, spiller den stadig en ganske afgørende rolle.

Sms'en rummer da også mange fordele i forhold til de forskellige chat-platforme.

En klar udfordring ved chat-tjenesterne er eksempelvis, at de ikke bygger på en global, fælles standard, som den vi kender fra sms'erne.

Det betyder, at brugerne typisk skal have den samme app installeret for at kunne kommunikere, hvorimod sms'en fungerer på tværs af platforme.

Deloitte har vurderet, at der på verdensplan i 2014 blev sendt omkring 50 milliarder beskeder hver eneste dag via mobile chat-apps, mens sms-niveauet lå på omkring 21 milliarder beskeder om dagen.

Læs også:

Derfor smadrer disse apps sms'en: kan noget særligt

Vi dropper sms'en: Men den har stadig flere trumfer

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere