Du standser ved lyskrydset, fordi der er rødt.
Der er ikke en bil i sigte, men du er stadig tvunget til at vente.
Irritationen breder sig i kroppen, og du overvejer, om du lige kan smutte over. Dit over-jeg fejer de forbudte tanker til side, mens tiden går uendelig langsomt, før du igen kan slippe koblingen og sætte afsted for grønt i første gear.
Du kender med garanti situationen, men sådan behøver det faktisk ikke at være.
"Intelligent, digital trafikstyring handler naturligvis om bilisternes trivsel, men der er også masser af andre begrundelser som eksempelvis miljøhensyn og byplanlægning," fortæller Per Hedelund, der er direktør i ITS Teknik, der har specialiseret sig i at få trafikken til at flyde - baseret på data.
"På baggrund af dataindsamling kan man nemlig automatisk tilpasse trafiklyset til omgivelserne."
Firmaet har netop vundet politiets udbud om nummerpladegenkendelse og er i øjeblikket ved at få de sidste detaljer på plads, før der underskrives en kontrakt. Ligeledes har ITS Teknik bygget digitale trafikløsninger i 15 år.
Nummerpladegenkendelse kan du læse mere om her: Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk
"De fleste bilister eller cyklister bliver faktisk meget overrasket over, hvor meget it, der er involveret i en ganske almindelig kørertur til arbejde," fortæller han, da Computerworld lægger vejen forbi virksomheden i udkanten af Roskilde.
"Men det er ikke så mærkeligt, for teknologien er ganske svær at få øje på."
Det handler om Linux og sensorer
Et lyskryds er ikke længere et tidsindstillet irritationsmoment men en digitalt styret enhed, som tager beslutninger på baggrund af informationer om dine medtrafikanter.
Faktisk kan beslutningerne om grønt lys for dig være baseret på data og kørselsinformationer fra en hel by.
De gennemgående kendetegn for digitale trafikløsninger er registrering og beregning. I Roskilde sidder derfor otte it-udviklere og tilpasser løsningerne til de danske forhold.
"Lad os starte i et helt almindeligt lyskryds, der traditionelt er styret af en timer, der kan skifte efter et antal sekunder," siger Per Hedelund og fortsætter:
"Et it-baseret lyskryds er i stedet forsynet med op til 50 sensorer eller følere i asfalten. Både i kørebanen og på cykelstien. Vi registrerer første gange en bil, når den er 200 meter fra krydset. Herefter igen ved 140 meter, 90 meter og ved 45 meter samt når den stopper helt. It-systemerne følger simpelthen den enkelte bil."
Hvis der ikke er trafik i et kryds er udgangspunktet, at der er rødt i alle retninger. Det grønne lys bliver så prioriteret efter den trafik, der ankommer til krydset.
"Softwaren beregner den mest optimale afvikling af trafikken. Hvordan flest muligt kan komme igennem på kortest mulig tid. Hvis en billist kører over for gult, kan det faktisk også tages med i beregningen."
De sensorer, som er fræset ned i asfalten er induktive spoler, der danner et magnetfelt. Når der kommer metal ind i det felt - i form af en bil - bliver den registreret. Radarsystemer er også så småt begyndt at dukke frem i form af afstandsmålere, der kan placerer i lyskrydset uden, at man skal grave i asfalten.
"Det er først nu, at laser-teknologien er sikker og præcis nok. En enkelt radar kan aflæse al trafikken i en retning, og det er en meget enkel løsning."
Sensorsystemet i vejen er forbundet til et centralt it-system, der er placeret i krydset. Her samles også kablerne fra selve lysmasterne, så elektronik og it kobles med hinanden.
Registreringerne fra spolerne håndteres i første omgang af en computer bygget op omkring Linux, der er tilpasset af udviklerne i Roskilde.
Herefter analyseres resultaterne af software, der er produceret af elektronikgiganten Siemens.
"Der er meget strenge certificeringer og krav til software, der skal regulere trafik. Det må simpelthen ikke gå galt, og derfor er der kun ganske få virksomheder i verden, der kan og må udvikle det," fortæller han.
Ud fra samme betragtning er et moderne lyskryds forsynet med en UPS (Uninterruptible Power Supply), hvis strømmen går.
"Tingene skal bare virke, så der ikke opstår en kultur, hvor bilisterne ikke tager informationerne alvorligt. Det er helt essentielt i vores it-løsninger, der er derfor overvågning på alt. Det betyder også, at vedligeholdelsen er enkel. Vores teknikere får simpelthen en sms, hvis der er noget galt. Den har så anvisninger om problemerne."
Forsyningskæden er derved koblet direkte på teknologien. Et begreb mange i dag kalder for internet of things, men som ITS Teknologi har anvendt i snart ti år.
Et enkelte digitalt lyskryds kan kobles sammen med lyskryds og andre trafik-registreringer i et område eller i hele byer. På den måde kan systemet helt automatisk tilpasse sig til den samlede trafik, der skal afvikles på forskellige måde alt efter tidspunktet på dagen.
"Der foretages en ny komplet beregning af by-trafikken hvert femte minut. Herefter forsynes alle lyskryds med nye signalprogrammer. Der regnes hele tiden på, hvordan der er færrest mulige stop og mindst ventetid i hele området," fortæller han.
Miljø, politi og ambulancer prioriteres
Det giver selvfølgelig en større køreglæde, men det har faktisk også en meget stor påvirkning på miljøet, fordi man undgår tomgang, og at biler skal gasse op.
"I et middelbelastet kryds, hvor cirka 10.000 biler passerer i døgnet, kan man spare cirka 80 ton co2 per år. Alene ved at bruge it."
Ligeledes kan man prioritere ambulancer, politibiler eller busser, så de rammer grønt lys hele tiden, når det haster.
"Det kan gøres via en GPS, der følger kørertøjet. Når eksempelvis en ambulance kommer ind i et bestemt område, kan den så sende et signal til lyskrydset, der får det til at skifte til grønt."
Foto af nummerpladen skal krypteres
Det er ikke kun i kryds, der måles på trafik.
Et andet eksempel er læsning af nummerplader, der kan bruges til at måle på hastigheder. Det kendes eksempelvis fra midterrabatten på Storebæltsbroen.
"Et kamera fotograferer din nummerplade flere steder og kan på den måde beregne tidspunktet for, hvornår du er i Nyborg."
I denne type løsninger er anonymitet og sikkerhed et vigtigt punkt.
"Når nummerpladen er fotograferet med det infrarøde kamera, bliver den krypteret med det samme. Der sidder en kraftig Linux-baseret computer på selve kameraet, der kan gøre det lynhurtigt. På den måde bliver nummerpladen blot et id-nummer, og den kan ikke genkendes. Nøglen forsvinder igen, når bilen er ude af systemet. Id-nummeret bruges til at sammenholde flere målinger og derved til at beregne farten."
Metoden benyttes både fordi anonymiteten skal bibeholdes men også fordi, det er lettere at sende en datastreng end et foto, der fylder langt mere. Informationerne bliver sendt via et sim-kort og 3G-nettet til serveren.
"Informationerne bliver analyseret og leveret videre fra en stribe servere, der oplyser om tidspunkter på skilte ved vejen. Vejdirektoratet og trafikradioen får også besked. Det giver et realtidsindblik i trafikken."
Bruger I eksempelvis Bluetooth til målinger, som man kender det fra lufthavnen?
"Det er ikke præcist nok. Det er måske 10 - 15 procent af trafikken, der kan måles på denne måde. Desuden giver det ikke nødvendigvis et billede af antallet af biler. I en bus kan der være 30 Bluetooth-forbindelser i et enkelt køretøj."
Vejdirektoratet kan benytte trafikinformationer til at regne på belastningen af asfalten og derved igangsætte vedligeholdelse af vejene ud fra det slid, som opstår i forbindelse med antallet af biler, der har passeret.
"Faktisk kan vi måle på alle mulige faktorer som køretøjets vægt, længde eller antal aksler, der har effekt på vedligeholdelsen. Disse målinger kan vi foretage med op til 100 kilometer i timen."
Her kan du parkere
It-systemerne kan også hjælpe dig med at finde en ledig parkeringsplads, når løsdagsindkøbene skal foretages.
"Princippet minder om det, som anvendes i et lyskryds. Man kan fræse en sensor ned i p-båsen eller benytte et kamera til at overvåge pladsen. Informationerne kan så samles via en server og fortælle hvor mange ledige pladser."
Også her kan data analyseres fra hele områder eller byer for at give et samlet overblik over parkeringsmulighederne på eksempelvis Frederiksberg.