Artikel top billede

Foto: Marius Largu. (Foto: /)

Oldnordiske mobiltelefoner bremsede terror-jagt: Politifolks mobiler kan ikke engang modtage billeder

Interview: Politiets telefoner er ofte så gamle og simple, at de ikke kan modtage billeder, og det gav problemer under terrorangrebet mod København i februar. "Politiet har et akut problem," lyder det fra politiformand Niels Hedeager.

Et af kritikpunkterne i den redegørelse, der netop er blevet offentliggjort i forbindelse med terrorangrebet i København i februar, indeholder et afsnit om, at politiets it-systemer slet ikke var opgaven voksen.

Helt konkret peger redegørelsen på, at politibetjente på patrulje måtte forbi politistationen for at få print-billeder af gerningsmanden.

Det var nemlig ikke muligt at sende dem digitalt via eksempelvis en telefon - en manøvre, der ellers bliver foretaget massevis af gange hver eneste dag af ganske almindelige borgere med en smartphone.

I stedet for måtte betjentene altså ind på en politistation og hente de printede billeder på ganske almindeligt papir.

Politiet var altså i besiddelse af et foto af den person, man var på jagt efter, men altså ikke i besiddelse af den nødvendige teknologi til at distribuere det digitalt.

"Pinligt"

Kritikken er et vink med en vognstang om, at der er basale mangler i politiets it-værktøjer.

"Det er pinligt," siger formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt til Radio 24/7.

"Det er kritisabelt, at politiet skal afbryde en eftersøgning efter en terrorrist for at lægge vejen forbi en politistation for at hente billeder."

Hans kollega, formand for Syd- og Sønderjyllands Politiforening, Niels Hedeager, uddyber overfor Computerworld, hvad det praktiske it-problem består i.

"Det handler om, at betjentene har forskellige telefoner. Det er ikke et landsdækkende anliggende at indkøbe telefoner eller beslutte modellen, det gøres i den enkelte politikreds."

Så i København har betjentene slet ikke en telefon, der kan modtage billeder?

"Det er ikke alle, der har det."

Så det er her problemet ligger begravet?

"Ja, men det handler basalt set om økonomi."

Hvad er Politiforbundets holdning til den situation?

"Det udstiller, at politiet har et akut problem, i og med udstyret ikke er tidssvarende. Man kan måske ikke forlange, at alle er forsynet med det nyeste udstyr, men man kunne godt ønske, at det var tidssvarende. I min egen kreds er det eksempelvis først i år, at de gamle mobiltelefoner er blevet udskiftet med Android-modeller."

Er det ikke kritisabelt, at en eftersøgnings skal indstilles fordi betjentene skal bruge tid på at køre ind på en politistation og hente et printet foto?

"Sådan kan man ikke stille det op. Det er trods alt tale om en helt speciel situation, men det ville naturligvis være ønskværdigt, at et foto kunne sende automatisk"

Plads til it-forbedringer
Er politiets it-systemer generelt ikke gode nok?

"Der er potentiale til forbedringer. Men alt med it koster penge, og groft sagt kan valget stå mellem at købe en ny patruljevogn eller nyt it-udstyr. Vi har også masser af it-systemer, der virker fint, men det vil gavne politiets arbejde, hvis systemerne blev nemme at gå til og hurtige at anvende"

Er der nogle lavthængende frugter, der kunne gøre politiarbejdet bedre i en fart?

"Der arbejdes i øjeblikket på, at man kan logge på de eksisterende systemer med sit fingeraftryk i stedet for at bruge en stribe forskellige passwords. Det er et konkret eksempel."

Svend Larsen, politidirektør ved Rigspolitiet, oplyser til Radio 24/7, at et it-system, der kan håndtere billeder er ved at blive testet og skulle være på vej.

Læs også:
Politi gennemfører kæmpe-raid af Tor-netværket - 17 anholdt

Dansk politi undviger Windows XP-faren med ultra-simpelt trick

Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere