Artikel top billede

Google afslører: Så mange links vil folk gerne have fjernet fra søgemaskinen

Google afslører, hvilken typer anmodninger søgegiganten får fra både regeringer og fra privatpersoner. Blandt andet vil europæerne meget gerne glemmes fra nettet.

323.482 links.

Det er antallet af links, som Google har fjernet i forbindelse med Den Europæiske Unions Domstols afgørelse om, at europæere skal kunne glemmes fra Googles søgemaskine.

Google har netop offentliggjort den nyeste Transparency report, hvor søgegiganten fortæller om, hvordan anmodninger fra både regeringer og privatpersoner håndteres i et forsøg på at være mere åbne.

I alt er 925.586 links ønsket glemt fra de europæiske borgere og virksomheder.

I Danmark alene er der blevet anmodet om at blive fjernet 8.703 links i forbindelse med 2.585 anmodninger, og i alt er der blevet fjernet 3.111 links.

Går i retten for at beskytte dit privatliv
Det ovenstående virker lidt Rasmus-modsat, når det kommer fra en virksomhed, som tjener penge på dine private persondata.

Men ikke desto mindre kæmper Google en kamp mod regeringer - specielt den amerikanske - for ikke at afgive persondata om sine brugere.

Google skriver, at selskabet respekterer efterretningstjenesternes arbejde, og hjælper, hvis det er nødvendigt - og begrundet. Men specielt lovene og begrænsningerne om, hvorvidt Google må fortælle personer og virksomheder om, at efterretningstjenester har spurgt om data om dem, er et problem.

"Der er situationer, hvor det giver mening, at vi ikke må sige noget til personerne - andre gange knap så meget. Vi går nogen gange i retten for at give dig retten til at vide, om vi er blevet tvunget til at udlevere data. Og det er lykkes for os i et par vigtige sager," forklarer Richard Salgado, juridisk chef hos Google.

En af disse sager er bland andet sagen om Wikileaks, som Google for nyligt vandt retten til at fortælle om, hvordan og hvor meget den amerikanske regering har ville vide om Wikileaks. Du kan finde mere information om denne sag på Googles blog.

Stigende antal forespørgsler fra regeringer

Google har modtaget et stigende antal henvendelser fra regeringer, cirka 30.138 i alt. Fra juli til december 2014 har danske offentlige regeringsinstitutioner efterspurgt 67 anmodninger på 78 brugere hos Google.

I 54 procent af gangene fik den danske regering medhold, og data blev udleveret.

Én af gangene skete det på baggrund af, at en person var i fare.

Google har oplevet en stigning i de fleste regioner verden over. To procent flere forespørgsler fra europæiske regeringer, imens antallet af anmodninger steg med 22 procent i Latinamerika.

Læs også: Overvågning: "Vi skal ikke være bekymrede - vi skal være vrede"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere