Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Dansk it-firma solgt til amerikansk it-kæmpe for op mod en milliard kroner

Dansk it-selskab er blevet solgt til amerikansk it-kæmpe for op mod en milliard kroner.

Det danske it-selskab Octoshape er blevet solgt til amerikanske Akamai Technologies for op mod en milliard kroner.

Octoshape står bag en særlig streaming-teknologi, som gør det muligt at streame tv over nettet i høj kvalitet til et stort antal samtidige brugere.

Selskabet har desuden patenteret et system til optimering af båndbredde i forbindelse med video på nettet, som kan løse de latency-problemer, der nogle gange opstår samt det såkaldte 'last mile congestion'-problem.

Det danske selskab - der blev stiftet i 2003 af Stephen Alstrup og Theis Rauhe - har blandt andre CNN blandt kunderne.

Op mod en milliard kroner

Octoshape har hidtil været ejet af en række privatpersoner samt investerings-selskaberne NorthCap, Nexit Ventures og Verdane Capital.

Ifølge Børsen ligger salgsprisen et sted mellem 750 millioner og en milliard kroner.

Formand for Octoshape, Thomas Weilby Knudsen - der er partner i NorthCap - siger til avisen, at han ikke har nogen kommentarer til prisen.

"Men vi er meget tilfredse med selskabets udvikling, og det har været en god investering for os," siger han til Børsen.

Octoshape blev først fornylig profitabel efter nogle år med meget voldsom vækst. Selskabet har godt 40 ansatte.

'Værdifuld teknologi'

I en udsendt pressemeddelelse siger topchef for Akamai, Tom Leighton, at opkøbet af Octoshape skal forsyne Akamai med 'værdifuld teknologi og erfaring inden for optimering af streaming-video.'

"Det er vigtigt for os at udvikle nye metoder til at indsamle, transformere og distribuere medieindhold i høj-kvalitet i stor-format i takt med, at mere og mere video bliver forbrugt over internettet og på devices i høj opløsning," siger han.

Han peger på, at Akamai arbejder på at udvikle selskabets platform til at understøtte video i 4K samt at "understøtte en potentiel 100 til 1.000 gange forøgelse i netværks-trafik i fremtiden."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere