Klokken er 05.29, da jeg mør og forpustet stopper og kigger på mit gamle, trofaste løbe ur.
Var det halv syv, at morgenmads-buffeten åbnede? ... og var det klokken 15, at der var møde mellem Projektering og Operations hjemme på kontoret?
I samme øjeblik kravler solen dovent op over horisonten på den anden side af Lake Michigan og giver søen et skarpt, orange skær, der står i kontrast til de ellers fløjlsbløde bølger.
Jeg føler mig på én gang klar og diffus, vågen og træt.
Jeg er på forretningsrejse i Chicago (den store Microsoft Ignite-messe), og takket være en gedigen omgang jetlag har jeg allerede været vågen i flere timer.
Min virkelighed om et par dage
Intet af det, jeg lige har beskrevet, er sket endnu - jeg skal først afsted om et par dage - men jeg har prøvet det før, så forestillingen er ikke svær at gøre sig.
Samtidig er jeg dog optimistisk i forhold til, at det bliver anderledes denne her gang.
For det er, som om teknologien endelig giver mig mulighed for at planlægge mit arbejde - uden forbehold - mens jeg er på forretningsrejse.
Fordi jeg kan planlægge mit arbejde uden forbehold, kan jeg også meget nemmere planlægge min fritid - uden forbehold. Hvis jeg ellers prioriterer sådan, men det er der tilsyneladende flere og flere af os der gør.
Ifølge en artikel i Berlingske Business om ledelse ser vi for tiden en tendens til, at "Ledere tager work-life-balance alvorligt og sørger blandt andet for at holde deres feriedage, dyrke motion og arbejde hjemmefra i det omfang, de har mulighed for det".
Jeg prøver at finde balancen
Som leder i den danske telebranche tænker jeg, at det vil jeg også rigtig gerne - og det gør jeg rent faktisk også så ofte jeg kan.
Jeg afleverer ungerne i skole og børnehave hver morgen (næsten), løber ture om Lyngby Sø, så ofte jeg kan (og prøver at lokke drengene med på cykel), sørger for at arbejde om aftenen efter ungerne er lagt og før fruen falder i søvn, så der både er tid til ungerne og min bedre halvdel. Og det fungerer rigtig fint til hverdag.
Men det er lettere sagt end gjort, når man inddrager aspektet "forretningsrejse til den anden side af Atlanten", hvor jetlag, tidsforskel, store fysiske afstande og lange arbejdsdage er præmisserne.
På mine tidligere forretningsrejser må jeg erkende, at det har været meget svært at forene arbejds- og privatliv i en naturlig og bekvem balance.
New York var stressende
Sidste gang, jeg var i USA (New York) på forretningsrejse, blev det som vanligt en formidabelt presset affære.
Det begynder allerede med flyveturen, for det at være afskåret fra al kommunikation i 8-10 timer på en arbejdsdag giver mig en masse, jeg skal indhente bagefter.
Jeg havde det egentlig fint, da jeg landede i Newark, men da jeg efter et stykke tid havde fået min bagage og fundet en taxi, ramte den lange rejse uden søvn mig som en hammer.
Hjemme hos Cirque havde vi et stort cloud-projekt kørende, som krævede en del dialog - både internt i organisationen og med en række forskellige leverandører.
Der skulle træffes en hurtig beslutning i forhold til teknologi og investering, og jeg havde været nødt til at flytte mødet, så det passede nogenlunde med min ankomst på Manhattan.
Med sved på panden og laptoppen under armen nåede jeg frem til hotellet og forsøgte desperat at finde en Starbucks med Wi-Fi, da jeg ikke kunne få mit værelse før senere.
Inde på kaffebaren flåede jeg min computer op ad tasken og sendte præsentation og Excel-ark til mine kollegaer i Danmark forud for vores telekonference, mens en stor cappuccino ved navn "Mass" blev kold på skranken.
Forvirrende og tragikomisk affære
Som så mange andre telekonferencer med mange involverede fra ind- og udland blev det en forvirrende og tragikomisk affære.
Temmelig træt og bombet efter rejsen skulle jeg forsøge at få syv mand til at kigge samme sted i hver deres præsentation og excel-ark.
Det blev naturligvis noget rod og skabte mere forvirring end beslutningsgrundlag, og det blev ikke en bedre oplevelse, da leverandøren ringede ind senere i mødet.
Det endte som en unødigt lang affære, men vi fik taget en vigtig beslutning, og klokken var nu blevet 14 i New York, hvilket betød sengetid for de små tornadoer (mine drenge) derhjemme.
Sådan, far
Det lykkedes mig lige præcis at vække dem med min opringning, hvilket min kone naturligvis var ovenud lykkelig over.
Heldigvis hakkede forbindelsen så meget, at jeg kun kunne opfange cirka 40 procent af hendes frustrationer.
Jeg forsøgte med to forskellige systemer, og da seancen var overstået, var begge drenge lysvågne. Sådan, far. Så kunne jeg da også bare lade være, ikke?
Men som moderne og blød far er det vigtigt for mig, at jeg får sagt godnat til dem så ofte som muligt - også når jeg rejser, men det hang altså meget dårligt sammen med rollen som business man i den uge i New York.
Afsted igen
Om lidt går turen så til Chicago og Microsoft Ignite-messen, men som nævnt har jeg større forhåbninger, for der er sket meget med teknologien og vores muligheder for at kommunikere det sidste halvandet år.
Som COO i et "Microsoft teleselskab" skal jeg afsted, om jeg vil det eller ej.
Det vil jeg selvfølgelig også gerne, de har nogle overlegne steaks i Chicago, men det betyder endnu engang, at jeg skal rive en uge ud af min pakkede kalender.
Og så alligevel ikke helt.
Flyveturen hedder ni timer, men med Wi-Fi ombord kan jeg allerede begynde at arbejde og kommunikere kort tid efter takeoff.
Nu er teknologien klar til, at jeg kan foretage samtaler og videomøder med deling af dokumenter i luften via pc eller tablet, og sidst, men bestemt ikke mindst, sige godnat til mine unger, selv om jeg befinder mig i 10.000 meters højde langt væk fra Danmark.
Denne gang har jeg også investeret i et lækkert head-set, der kan bruges til alt det sædvanlige: Samtaler, musik, se film ombord, men også til at sove - og det uden støj fra kabinen og flyet ('noise cancellation' hedder denne fantastiske teknologi).
Frisk når jeg når frem (forhåbentlig)
I det øjeblik, jeg når frem til O'Hare lufthavnen i Chicago, vil jeg relativt frisk (forhåbentlig) og med det meste af mit arbejde og mine opgaver på plads kunne drage mod hotellet og måske starte med en god frokost, da arbejdet ikke har hobet sig op i samme grad som sidste gang.
Når jeg vågner klokken fire med jetlag og frisk som en havørn (som vanligt), kan jeg være tilgængelig for organisationen, som jo er på arbejde i Danmark (hvor klokken er 11 om formiddagen), og få en hel del arbejde fra hånden.
Når klokken bliver otte er jeg klar til dagen og til Ignite-messen, hvor den står på tech-sessions, keynotes og møder med Microsoft-topfolk.
Klokken 13:00 kan jeg bruge min smartphone til at lave et videokald til min hustrus tablet og igen sige godnat til mine to banditter - og love at købe den Marc Jacobs-ting med hjem til hende.
Klokken 20 bestiller jeg min "Ignite steak" medium-rare og går tidligt i seng efter noget god vin og måske et par cocktails - med god samvittighed og bedre styr på arbejds- og hjemmefronten.
Ny codec gør det muligt
Voice over IP og så videre fandtes også for halvandet år siden, det samme gjorde noise cancellation og Wi-Fi om bord på flyet, men teknologiernes funktionalitet og evner har som nævnt ændret sig markant.
Den software, jeg bruger, er udstyret med en helt ny såkaldt codec, som sikrer en højere kvalitet i samtaler og video - selv ved lave båndbredder og knap så stabilt Wi-Fi (som for eksempel ombord på et fly eller på Starbucks på East 14th Street).
Derudover kan man nu afholde rigtige broadcast sessioner/møder fremfor de krævende mega-videomøder, hvor alle deltagere er sat på lydløs, men stadig optager unødig båndbredde til voice og video.
Sidst men ikke mindst sørger softwaren for, at mine samtalesessioner bliver repliceret ud på alle devices - og derfor kan jeg nemt, undervejs, skifte fra pc til tablet eller fra tablet til mobil, uden at noget går tabt. Svært tilfredsstillende, når man ofte er på farten.
Fin teknologi, men viljen skal også være der
Teknologien blevet så enkel (udadtil), at man får en og samme oplevelse, hvad enten man er forretningsbruger eller privat forbruger.
Nu er det muligt for mig at drøfte udvikling med en it-konsulent i Australien, chatte med konen og føre en videosamtale med svigermor, som har drengene på besøg i Jylland - fra et og samme stykke software på et fly på vej over Atlanten.
For bare ét år siden krævede sådan en manøvre en kompliceret (og kluntet) konstellation af forskellige slags klientsoftware.
Teknologien er selvfølgelig "kun" redskaberne: Vi skal ville det selv som forretningsfolk for at opnå en bedre work-life balance. Det ansvar må vi ikke fralægge os.
Jeg vælger at tage det på mig og tror faktisk på, at min tur til USA denne gang bliver helt anderledes.
Måske bliver jeg det første kerneeksempel på, at work-life-balance værktøjerne rammer rigtigt på den travle og moderne familiefar og leder.
Eller er der mon andre, der er kommet mig i forkøbet?