Artikel top billede

Danske it-chefer: Her er vores sikkerhedsproblemer - og sådan løser vi dem

Danske it-chefer sætter fingeren på hvilke sikkerhedsproblemer, der er de største lige nu. Desuden fortæller de, hvordan sikkerheden prioriteres i de næste 12 måneder.

Hvilken type sikkerhedstrusler står danske virksomheder overfor lige nu?

Det spørgsmål har it-virksomheden KMD stillet til 34 top-CIO'er og cirka 300 CISO'er (it-sikkerhedschefer) i danske virksomheder.

Svaret på det spørgsmål er tydeligt.

Halvdelen af sikkerhedsfolkene i de danske virksomheder ser medarbejdere, der begår utilsigtede fejl, som det største problem for cyber-sikkerheden.

Den velkendte fejl 40, der henviser til den person, der befinder sig 40 centimeter fra skærmen, er altså stadig en af sikkerhedsfolkenes mest markante udfordringer.

Læs også: Fejl 40 er blandt de værste sikkerheds-mareridt.

Tyveri og ødelæggelse

Oven i det tal skal man så lægge 24 procent, der også har problemer med medarbejdere, som bevidst stjæler eller ødelægger data i firmanetværket.

På trods af disse store tal beretter respondenterne, at der er en høj grad af tillid til de ansattes loyalitet overfor firmaet, men også, at der mangler generelle kompetencer på sikkerhedsområdet.

Malware og tab af data er ligeledes to emner, der betragtes som solide udfordringer i den moderne it-afdeling.

Sikkerhedsfokus i de næste 12 måneder

Løsningsmodellerne ligger da også godt i tråd med de problemer, som de danske it-chefer står overfor.

Over 70 procent beretter, at de i de kommende 12 måneder har fokus på rettigheder og ansvar i organisationen. Også for at stoppe de ikke-bevidste hændelser, der præger sikkerhedsdagsordenen.

Oven i det kommer en strammere overvågning af hændelser og log-filer krydret med uddannelse og træning af brugerne i netværket.

Læs også: Dette enkle trick fjerner ni ud af ti sårbarheder.

Der arbejdes således mest med de interne bruger-processer for at forbedre sikkerheden i kongerigets erhvervsvirksomheder, hvis man tager besvarelserne til KMD for gode varer.

Du kan læse hele rapporten her.

Læs også:
Google: Sådan sikrer vi høj oppetid på vores tjenester

Sådan angriber 'den hvide hacker' din computer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis