Artikel top billede

Her stopper it-afdelingens evner: Behov for ekstern hjælp

Trods it-medarbejdernes mange talenter er der flere nye satsningsområder, hvor it-afdelingens evner kommer til kort, og der er behov for hjælp udefra eller helt nye folk. Det er bare langt fra altid noget, it-afdelingen selv har erkendt.

De fleste er i dag enige om den grundlæggende præmis, at digital innovation er vejen frem, hvis man vil fremtidssikre sin virksomhed.

Alligevel er der stadig alt for mange virksomheder, der ikke er afklarede med, hvordan it-organisationen skal skrues sammen for at kunne fungere bedst muligt i det digitale kapløb.

Og her stopper manglen på erkendelser ikke:

"Det, de fleste virksomheder ikke anerkender fra starten, er, at mange af de kritiske ressourcer, der kræves for at fascilitere denne transformation, ikke vil være tilgængelige i huset," skriver rådgivningsfirmaet McKinsey i en analyse af, hvordan man skaffer de nødvendige digitale kompetencer.

Problemet er, ifølge McKinsey, at der er så hård kamp om de talenter, der eksempelvis har en dyb forståelse for cutting-edge teknologier, der kan benyttes til at ændre hele kundeoplevelsen, ligesom også data- og forretningsanalytikere er i høj kurs.

"Men teknologi-virksomheder er ofte bedre positioneret til at vinde kampen om de professionelle med disse kompetencer, fordi de kan tilbyde mere forskelligartede karrierer og personlig udvikling på området."

Læs også: Se top-listen her: Disse it-firmaer vil alle arbejde for

Samtidig er det en stadig større udfordring, at man ikke kan nå at uddanne og udvikle de nødvendige talenter i takt med de voksende krav til digitale satsninger.

McKinsey beskriver en konkret case med et stort rejseselskab, der satte gang i en digital satsning for at svare igen på pres fra nye online-konkurrenter:

"Målet var en hurtig opskalering, men da de skulle vurdere deres behov, indså lederne, at de manglede den nødvendige ekspertise på en række kritiske teknologi-områder, inklusiv design af brugergrænseflader og agil softwareudvikling."

McKinsey skriver, at mange it-organisationer vil have de samme begrænsninger, og at man for at kunne følge med konkurrenterne, er nødt til at satse på en mere dynamisk tilgang til, hvordan man skaffer de digitale kompetencer uden for organisation.

"Det vil i det store kræve, at man lærer at balancere de to hastigheder, som it-organisationer skal kunne håndtere," lyder det fra McKinsey, der henviser til, at både driften og udviklingen skal sikres - en udfordring, Computerworld har skrevet en del om på det seneste.

"Vi mener specifikt, at virksomheder bør tage et nærmere kig på deres digitaliserings-mål og deres praksis for kompetence-udvikling i konteksten af denne arkitektur med to hastigheder," lyder rådet fra McKinsey. 

Læs også:

Se top-listen her: Disse it-firmaer vil alle arbejde for

Dansk CIO: Der er alt for meget fokus på oppetider og udgifter

Dansk it-afdeling forvandlet på to år: Fra bits og bytes til business

It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring




IT-JOB

Gpv International A/S

Data Engineer

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

ESDH-ansvarlig med udviklerkompetencer

Matas A/S

IT-projektleder
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere