Mennesker, man venter sig mindst af, kan vise sig at være dem, der yder det mest fantastiske.
Det er den store, indlysende morale i filmen The Imitation Game. Og for at være sikker på, at publikum har fattet det, har manuskriptforfatteren, amerikaneren Graham More, sørget for, at det bliver sagt gentagne gange.
Men udsagnet passer også utrolig godt til at beskrive det matematiske geni, englænderen Alan Turing. Han spilles af Benedict Cumberbatch, der måske er mest kendt for sin rolle som Sherlock Holmes i tv-serien Sherlock, der begyndte i 2010.
At dømme ud fra filmen var han en utrolig kantet, introvert, hoven, uforskammet og ufølsom person, som ikke brød sig om samarbejde med nogen, der ikke nåede hans utroligt høje intellektuelle niveau. Ikke helt ulig Sherlock, i øvrigt.
Men Turing var også manden, der - ifølge filmen - udviklede og byggede den maskine, som endte med at få skovlen under tyskernes Enigma-kodede meddelelser under 2. Verdenskrig.
Gennembrudet kom i januar 1940, og den indsats fik uvurderlig betydning. Man anslår, at det forkortede krigen med omkring to år og sparede millioner af liv.
Den polske forbindelse
At det i øvrigt ikke helt var Alan Turings fortjeneste alene, er en detalje, som filmen springer ganske let henover.
I virkeligheden havde polske matematikere og kryptografer allerede i 1932 i al hemmelighed brudt de koder, som blev genereret med den tyske opfindelse fra 1923, Enigma, og som det tyske millitær tog i brug i 1926.
Polakkerne overlod Enigma-maskiner, kodenøgler og alt det øvrige arbejde til englænderne og franskmændene umiddelbart før Polen blev indvaderet af tyskerne 1. september 1939.
Tre livsfaser
Filmen bevæger sig lydefrit mellem tre tidsperioder i Turings liv.
Dels tiden som plaget, desorienteret tiårig på kostskole, hvor han får øjnene op for kryptograferingens smukke matematiske univers, og hvor han lærer at afkode kærligheden.
Dels de hektiske og ekstremt stressende arbejdsår under krigen på landstedet Bletchley Park, hvor det hemmelige Enigma-arbejde foregik, dels perioden op til hans tragiske endeligt dømt for uterlighed og medicinsk kastreret i begyndelsen af 1950'erne.
Smerteligt og forstemmende liv
Benedict Cumberbatch gør et fantastisk arbejde med at hive så meget persontegning ud af manuskriptet som overhovedet muligt, og man fatter og mærker dybden i desperationen over ikke at forstå de sociale spilleregler.
Også Alex Lawther, som spiller Allan Turing som ung, formidler et bemærkelsesværdigt, smerteligt og forstemmende liv.
De øvrige karakterer forbliver stereotyper uden rigtig dybde og troværdighed. Filmen foregår i England, javel, men der er et umiskendeligt Hollywood-sukkerlag smurt ud over det hele, som er svært at ryste af sig. Især for en anglofil som denne anmelder.
Man savner den underspillede engelske humor og den næsten håndgribelige fornemmelse og lugt af landet, som ærkeengelske film- og tv-produktioner formidler så fremragende.
En historie, der er værd at kende
Alan Turing er i it-kredse hyldet for at være ophavsmanden til computeren og en mængde teoretisk matematisk arbejde, som har haft enorm betydning for it-udviklingen. Tilmed er han også en af de helt store krigshelte. Alligevel endte hans liv tragisk og alt for tidligt. Misforstået, forfulgt og udstødt.
Det er en historie, det er godt at kende, og derfor er filmen The Imitation Game værd at bruge et par timer på. Så kan man godt leve med, at filmen ikke rigtigt rammer den der ubestemmelige engelske tone, vi kender så godt.