Artikel top billede

Forslag: Datalogiens fader skal hædres til OL i 2012

100 årsdagen for datalogiens fader skal hædres med en noget speciel flammebærer ved de Olympiske Lege i London til næste år, mener it-forsker.

Hvis det står til den britiske datalog, Dr. James Law, så skal 100 års fødselsdagen for datalogiens fader, Alan Turing, hædres ved de Olympiske Lege i London til næste sommer.
 
Derfor har James Law nomineret den menneskelignende iCub-robot til at bære den olympiske flamme frem mod stadion på samme måde, som mennesker har gjort det i over 100 år.
 
Det skriver NewScientist.

For ung

Robotten iCub er udviklet af forskere fra Aberystwyth Universitet, hvorfra Dr. James Law til dagligt arbejder. 

Den er designet til at efterligne menneskelige bevægelser som en menneskebaby, og den vil altså godt kunne trænes op i at håndtere lidt hellig ild på en fakkel.
 
Med nomineringen som flammebærer ryger iCub i samme pulje som over 800 andre potentielle flammebærere, der er listet hos banken og sponsoreren Lloyds TSB.
 
Rent formelt står iCub dog lidt svagt i flammebærer-feltet, da reglerne angiver, at flammebærere skal leve i Storbritannien og være over 12 år.
 
Som en baby-efterligner og på grund af robottens produktions-levetid falder iCub således for aldersgrænsen. Samtidig kan det retfærdigvis også diskuteres, om iCub rent faktisk "lever" i Storbritannien.
 
En af de store helte
Dermed ser det umiddelbart ud til, at Alan Turing som en af computerteknologiens og -teoriens helt store helte ikke bliver hyldet igennem en robot-gestus, men meget kan selvfølgelig være ændret, når legene starter i den engelske hovedstad 27. juli 2012.
 
Alan Turing blev selv født den 23. juni 1912 og døde i 1954.

I de mellemliggende blot 42 år nåede den britiske matematiker at grundlægge datalogien, knække tyskernes Enigma-koder under 2. Verdenskrig og opfinde Turing-testen, der har til hensigt at afdække, om en maskine udviser intelligens på menneskeligt niveau.
 
Robotten iCub med sine to kameraer, berøringssensorer og kunstig intelligens udmærker sig netop ved, at den har indlæringskapacitet som en to-årig, når den eksempelvis skal lære at bevæge sig og lære, hvad genstande hedder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere