Artikel top billede

Har fastnettelefonen fået sparket på din arbejdsplads?

Den traditionelle fastnettelefon er hastigt på vej i graven - også hos virksomhederne. Men hvilke løsninger tager man i stedet i brug på din arbejdsplads?

Flere og flere kapper forbindelsen til den traditionelle fastnettelefon.

Ifølge Erhvervsstyrelsen faldt den danske telebranches omsætning på fastnettelefoni med 12 procent fra 2012 til 2013 til samlet set lidt mere end 3,8 milliarder kroner.

Og det er blot seneste led i en årelang nedtur for den traditionelle fastnettelefon, der må forventes at ringe af for sidste gang inden for en overskuelig årrække.  

"Sidste private fastnetkunde vil forlade skuden i 2020, hvis ikke TDC får bremset de seneste års negative udvikling i kundebasen," lød det eksempelvis for nylig i en analyse fra Sydbank.

Sådan kommunikerer vi i dag

Virksomhederne har også for længst fået øjnene op for, at den traditionelle fastnettelefon bør sendes på pension og erstattes af nye løsninger, der i højere grad understøtter den måde, man kommunikerer på i dag.

For de fleste virksomheder er det dog ikke nok bare at skifte den gamle fastnettelefon ud med en mobiltelefon, som det typisk er tilfældet i de private hjem.

I virksomhederne er der snarere tale om et sammensurium af forskellige kommunikations-kanaler og -teknologier, der smeltes sammen i det, der rent konceptmæssigt betegnes som unified communications - og her spiller smartphonen naturligvis også en stadig vigtigere rolle.

"Virksomhederne ændrer i mikset af skrivebordstelefoner og softphones, og nogle virksomheder rykker en betydelig del af medarbejderne over på softphones og mobiltelefoner," lyder det i en ny "Magic Quadrant-rapport fra Gartner, hvor analysefirmaet har gennemgået de løsninger, der typisk er i brug, når store virksomheder skal have en telefoni-løsning.

"Efterhånden som brugerne bliver mere og mere mobile, er organisationerne interesserede i at koble indkomne kald til skrivebordet i virksomheden sammen med de mobile enheder."

"Når it-afdelingerne byder mobile enheder velkomne i virksomhederne, vil man i organisationerne kræve løsninger, der integrerer mobiltelefonen tættere med virksomhedens telefoni-løsning og med brugernes foretrukne smartphones," skriver Gartner blandt andet i rapporten.

Her er de førende leverandører

Når det kommer til de integrerede tele-løsninger i store virksomheder, er det det en lille håndfuld leverandører, der ofte dominerer markedet.
 
Gartner udpeger i den nye rapport således Cisco, Avaya, Alcatel-Lucent, Unify og Microsoft som markedsledere.

Hvordan ser jeres tele-løsning ud i dag?

Gartner beskriver i rapporten også, hvordan tele-løsningerne kommer til at fungere i fremtiden.

Blandt nøglefunktionerne finder vi video- og konference-funktionerne og integrering med samarbejdsværktøjer, chat og e-mail.

"Det skal være let og gnidningsløst for brugerne at skifte imellem de forskellige kommunikationskanaler, og det skal tilbyde et lavere TCO (total cost of ownership) for it-afdelingen end at håndtere separate kommunikationskanaler."

Vi kunne godt tænke os at høre om tele-løsningen på din arbejdsplads.

Afgiv gerne dit svar i debatten herunder og uddyb med en kommentar i debatten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere