Danmark har med Mette Frederiksen (S) fået ny justitsminister. Dermed skifter ansvaret for overvågning af borgere, lovgivningen om privatlivets fred og samarbejdet med fremmede magter også chef.
Det er ellers ikke et emne som de tidligere ministrene som Morten Bødskov og Karen Hækkerup - og ministrene før dem - har haft lyst til at snakke ikke særligt meget om.
Ikke fordi nogen beder dem om at afsløre hemmeligheder, for selvfølgelig skal en del af efterretningstjenestens arbejde være hemmeligt, men bare den basale overordnede politik for borgernes rettigheder i et overvågningssamfund ville være spændende. Hvis den ellers findes.
Værst var det dengang, den nu tidligere minister, Karen Hækkerups embedsmænd svarede os med ren volapyk da vi spurgte til den pludseligt nedlagte sessionslogning.
Men Computerworld vil vi helst lade tvivlen komme folk til gode. Så vi vil meget gerne give den nye justitsminister Mette Frederiksen muligheden for at forklare regeringens politik når det kommer til de mange spændende udfordringer, som Danmark har efter Edward Snowdens afsløringer.
Forhåbentligt vil hun, i modsætning til forgængerne, stille op og svare for sig.
På Computerworld vil vi rigtigt gerne høre om:
- Hvordan moderne digitale borgerrettigheder kunne tage sig ud?
- Om der er behov for ændringer i lovgivningen efter Se & Hør-sagen?
- Om staten overhovedet kan beskytte borgerne i en verden hvor data opbevares i udlandet?
- Om man kan eller vil sikre at vores digitale liv kan nyde samme beskyttelse som vores bolig nyder i den fysiske verden?
- Om det er acceptablet at privatlivet, ifølge en forhenværende PET-chef, tilsyneladende er gået fløjten - og hvad der politisk kan gøres ved det?
Vi har kort sagt brug for dine gode, konstruktive og skarpe spørgsmål om privatliv, privacy, overvågning etc. som vi kan tage med videre.
Brug kommentarfeltet nedenfor til dine forslag - eller send en mail direkte til undertegnede (kontaktdetaljer ved billedet i toppen).
(og vi har selvfølgelig ikke brug for nedsættende og aggressive kommentarer eller øgenavne. Så spar på krudtet, kommentarerne vil blive slettet så snart vi ser dem).