Artikel top billede

Apple og Samsung mister grebet om tablet-markedet: Konkurrenterne stormer frem

Apple og Samsung har længe domineret markedet for tablet-pc'er, men nu begynder de fremadstormende konkurrenter for alvor at spille med musklerne.

Da Apple i 2010 lancerede den første iPad, nuppede selskabet samtidig stort set hele det tablet-marked, der voksede frem sammen med iPad'en.

Siden kom særligt Samsung med til festen med de Android-tablets, som selskabet siden har haft så stor succes med.

Men nu mærker både Apple og Samsung konsekvenserne af, at rigtig mange hardwareproducenterne i dag har gode - og ikke mindst billige - tablet-pc'er at tilbyde forbrugerne.

I en ny markedsopgørelse skriver ABI Research, at der er heftig konkurrence om tredjepladsen på markedet blandt selskaber som Lenovo, Amazon og ASUS.

At eksempelvis Amazon mener det seriøst med tablet-markedet, så vi for få uger siden, da selskabet lancerede en stribe nye produkter i forskellige prisklasser, og også verdens største pc-producent, Lenovo, har godt gang i samlebåndene med nye tablets.

ABI Research venter, at udfordrerne til Apple og Samsung samlet set vil opnå en årlig vækst på 22,8 procent frem til 2018.

I 2019 ventes det eksempelvis, at Lenovo vil sidde på 7,3 procent af de globale marked for tablet-pc'er.

Allerede nu mærker Apple og Samsung dog i den grad konsekvenserne af den øgede konkurrence, lyder det fra ABI Research.

"I løbet 2013 eksploderede markedet med nye enheder, der påvirkede forbrugerne stærkt. De førende tablet-leverandører kom hurtigt til at dominere markedet, men nu mærker de presset og mister hurtigt kontrollen over markedsandelen," skriver ABI Research.

Apple og Samsung har store problemer

Det er barske realiteter, tablet-kongerne Apple og Samsung må se i øjnene for tiden.

Fra første til andet kvartal i år oplevede Samsung et fald i væksten på hele 35 procent, mens Apple droppede med 19 procent ifølge ABI. 

De to selskabers samlede markedsandel lød i første kvartal 72 procent, men er nu nede på 66 procent, skriver ABI Research.

Alle angriber Apple og Samsung

Også et andet analysefirma, IDC, har for nylig været fremme med opgørelser, der bestemt ikke fremkalder jubel hos hverken Samsung eller Apple.

I IDC's opgørelse var Apple fra andet kvartal 2013 til andet kvartal i år gået tilbage med 9,3 procent i antallet af tablet-forsendelser, mens Samsung havde en beskeden vækst på 1,6 procent.

En virksomhed om Lenovo havde i samme periode en vækst på 64,7 procent ifølge IDC.

Apples globale markedsandel i andet kvartal i år lød på 26,9 procent, mens Samsung landede på 17,2 procent, lyder det fra IDC. 

Lenovo ligger på 4,9 procent, efterfulgt af Asus med 4,6 procent af markedet - og så er der en stor gruppe af "andre" leverandører, der samlet står for 44,4 procent af det globale tablet-marked.

Læs også:

Amazon masse-lancerer nye tablets og e-readere

Tablet-markedet udvikler sig helt forkert for Apple:iPad-nedtur forude

Sværm af ultrabillige tablets på vej: Køb en tablet for et par hundrede kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren