Artikel top billede

Dansk it-mand vil købe op for 7,5 milliarder: Disse it-firmaer er jeg på jagt efter

Interview: Torben Frigaard Rasmussen skal over de næste par år opkøbe nordiske it-virksomheder for flere milliarder kroner for en stor kapitalfond. Hvad er han præcis på jagt efter? Det fortæller han her.

Interview: Den britiske kapitalfond HG Capital vil med danske Torben Frigaard Rasmussen i spidsen i de kommende år investere op mod en milliard euro - omkring 7,5 milliarder kroner - i nordiske it-virksomheder.

Det kan du læse mere om her: Dansk it-mand får syv milliarder kroner af kapitalfond til opkøb.

Kapitalfondens vurdering er, at de danske og nordiske it-virksomheder er meget langt fremme inden for digitalisering i forhold til eksempelvis USA og resten af Europa, hvor der til gengæld er en stor digitaliserings-bølge på vej.

Torben Frigaard Rasmussen. Hvilke it-firmaer er det præcist, som I er på udkig efter med jeres 7,5 milliarder kroner?

"Jeg kommer jo ikke til at sætte navn på nogen virksomheder her. Men HG Capital investerer typisk i virksomheder, hvor software har gjort en større forskel.

"Det kan godt være software-firmaer, men det kan også være nogen, der har forstået at renovere en gammel branche ved hjælp af ny teknologi."

Kan du give et eksempel på en virksomhed, der har gjort det?

"Ja, det har eksempelvis Just Eat, der jo på den fede måde har digitaliseret hele mad-udbringningsbranchen."

Hvilke egenskaber skal en it-virksomhed have, før du og HG Capital er interesseret?

"HG Capital typisk investerer i virksomheder, der enten har eller er på vej mod en omsætning på 10 millioner euro, som har et stærkt og velfungerende management-team og som vækster kraftigt." 

"Vi fokuserer på B2B [business to business, red.], og jeg har meget svært ved at forestille mig, at vi vil gå ind i B2C [business to consumer, red]." 

"HG Capital har nok også en forkærlighed for virksomheder, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at drive deres virksomhed bedre - eksempelvis onlineregnskabssystemer." 

"Vi er ikke en fond, der investerer i turn arounds. Vi ønsker at investere i virksomheder, der allerede har bevist deres værd og som har en proven businessmodel."

"Så man skal have bevist, at man har udviklet software, der kan hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få en mere effektiv forretning, ligesom man skal have vist, at man kan få kunder i udlandet på en skalerbar platform."

"Vi har lige nu kig på et par virksomheder i Danmark, en enkelt i Norge og en i Sverige. Men du får mig ikke til at nævne nogen navne." 

Hvor mange virksomheder er det planen at købe?

"Vi har ikke sat noget tal på, for vi har både meget store og mindre emner i kikkerten. Vi har for tiden to-tre investeringer i det nordiske, og jeg kan sagtens forestille mig, at det tal vil blive mere end fordoblet i løbet af et par år til i hvert fald en håndfuld virksomheder."

Er der nogle bestemte sektorer inden for it, der er mere interessante end andre for HG Capital?

"Med fare for at gentage mig selv, så er vi især interesserede i B2B-firmaer, der har udviklet software, der kan effektivisere hverdagen for de små og mellemstore virksomheder."

"Vi ser store muligheder i det nordiske, hvor mange virksomheder er vant til at tænke internationalt fra starten. Her er mange spændende software-virksomheder, der endnu ikke er nået op på den internationale radar."

Hvorfor skal disse mulige emner lade sig opkøbe af en kapitalfond? Hvilke krav bliver de stillet overfor?

"Jeg har jo selv prøvet at blive købt af HG Capital, og jeg kan sige, at der ikke bliver stillet krav. Kapitalfonden kommer med både kapital og et globalt netværk af samarbejdspartnere, som man kan læne sig op ad og som kan åbne døre på en helt anden måde. Der er for eksempel firmaer, der har arbejdet med skalering i 20 år."

"Internationalt kan man hurtigt komme til kort som lille dansk virksomhed, hvis man ønsker at indgå strategiske partnerskaber med større spillere. Der kommer man altså med helt andre muskler, hvis man har en kapitalfond i ryggen." 

Er det et krav, at HG Capital kan overtage kontrollen med de firmaer, der skal købes?

"Nej, vi er parat til at købe under 50 procent. Det væsentligste er, at det er virksomheder i vækst med et stærkt lederteam. Vi vil sagtens kunne købe eksempelvis 25 procent med en plan for at øge ejerandelen, hvis det skulle blive relevant. Der er alle muligheder."

Så hvis man tilfældigvis står med sådan et firma, som man gerne vil have videre, så skal man bare ringe til dig?

"Man skal være velkommen."

Læs også: Dansk it-mand får syv milliarder kroner af kapitalfond til opkøb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer