Artikel top billede

Apples fyring i Kina viste sig at være en and

Den kinesiske regering har ikke sendt Apple på porten på grund af sikkerhedsproblemer, som nyhedstrommerne ellers buldrede i sidste uge. Kinas regering forklarer miseren i en telefax.

10 Apple-produkter er ikke sendt ud i regeringskulden i Kina, som det ellers så ud til at være tilfældet i sidste uge.

Finansmediet Bloomberg kunne i sidste uge berette, at iPad-tablets og Macbook-computere var blandt de Apple-produkter, som den kinesiske regering skulle have blacklistet fra sin officielle indkøbsliste på grund af sikkerhedsbekymringer.

Det viser sig nu, at den liste, som Apple-produkterne ikke figurerede på, var en liste over energibesparende produkter. Og den liste er blot én af mange indkøbslister i den kinesiske regering.

Ifølge det kinesiske finansministerium og Apple selv har den amerikanske it-gigants produkter aldrig været på den liste, skriver Reuters.

"Selvom Apple har certificering for energibesparende produkter [...] har selskabet aldrig fremsendt det nødvendige verifikationsmateriale og -aftaler i forhold til reglerne," står der i en telefax fra Kinas finansministerium til Reuters.

Apple forsvandt kortvarigt

Bloomberg har opdateret sin oprindelige artikel med oplysninger om, at regeringsmyndighederne fortsat kan købe Apple-produkter - om end kun i små bidder via et regeringsstyret indkøbs-site.

Flere kilder blandt Kinas it-leverandører, som ønsker at være anonyme af hensyn til deres forhold til den kinesiske regering, fortæller til Reuters, at blandt andet Apple-produkterne forsvandt for en kort periode fra regeringens indkøbssite torsdag.

At produkterne forsvandt i kort tid, skyldtes prisreguleringer, som efter sigende skulle være ganske rutineprægede - og produkterne var da også tilbage igen fredag.

"De (den kinesiske regering, red.) har slet ikke sagt noget om, at det skulle have noget at gøre med national sikkerhed," fortæller en medarbejder fra en regeringsleverandør i Beijing til Reuters.

Historien om den kinesiske regerings farvel til Apple-produkterne dukkede op i sidste uge.

Den kom i kølvandet på, at først Microsofts Windows 8-operativsystem og siden Symantec og Kasperskys sikkerhedsprodukter var blevet bandlyst på regeringens indkøbslister.

Læs også: 

Huawei: Fra kinesiske spionfjender til rigtige venner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere