Artikel top billede

Spiltest: Vejen til helvede er på tilbud

Det danske indiespil "99 Levels to Hell" leverer bloddryppende action for under 20 kroner.

Vejen til helvede går i det danske indiespil "99 Levels to Hell" gennem, ikke overraskende, 99 hektiske baner, der ikke blot er fyldt med alskens dæmoner, men også drypper af postkasserødt tegneserieblod - og et par dage endnu er spillet endda på tilbud på Steam til under 20 kroner.

"99 Levels to Hell" er rendyrket arkade-nostalgi med et underliggende platformsdesign, hvor spilleren ved hjælp af en række forskellige våben og powerups skal kæmpe sig vej mod banens udgang - hvis de da lige husker at samle nøglen op undervejs.

Som spil svælger "99 Levels to Hell" ikke i en stor og episk historie, som sætter sig evige litterære spor. I stedet handler det om at holde tempoet oppe og våbnene rødglødende. Enhver tøven straffes med døden - og i helvede har du kun det ene liv.

Vanvittigt enmands-projekt

"99 Levels to Hell" er udgivet af den danske spiludvikler ZaxisGames, men er primært spildesigneren Bo Blond Daugaards soloprojekt. I et interview med spilmagasinet Gameplay beskriver han selv spillet som et vanvittigt enmands-projekt, han har brugt al sin fritid og ikke mindst sene nattetimer på at skabe.

Den oprindelige udgave af spillet blev færdiggjort allerede sidste år og udgivet på de mindre digitale distributionstjenester Desura og Good Old Games. Målet for ZaxisGames var imidlertid at få "99 Levels to Hell" udgivet via den førende digitale spildistributør Steam. En ambition der gik i opfyldelse i starten af 2014, da spillet blev godkendt til udgivelse via det såkaldte Greenlight-system.

Distributionsaftalen betød imidlertid, at Bo Blond Daugaard måtte åbne hele spillet op igen for at få Steam-specifikke detaljer på plads. "99 Levels to Hell" blev blandt andet udstyret med bonusmissioner og et scoresystem, som forventes af et spil på Steam. 

Bo Blond Daugaard fortæller, at han betragter denne version af spillet som en forbedret 2.0 udgave, som forhåbentlig rent økonomisk kan åbne op for nye spilprojekter.

Nye baner hver gang

"99 Levels to Hell" er et såkaldt roguelike-spil, hvor alle baner genereres tilfældigt ved hver gennemspilning. Det giver selvfølgelig spillet en større grad af afveksling, men ikke mere, end at det stadig er et spil, som passer allerbedst til et hurtigt ti til femten minutters adrenalinskud.

De tilfældige baner betyder desværre også, at spillerens startposition potentielt kan være temmelig uheldig, farlig eller ligefrem dødbringende. Lidt et problem, når "99 Levels to Hell" opererer med permadød - når du er død, er du død, og skal starte forfra. Eller næsten i hvert fald, for der er mulighed for at springe frem til banen efter den senest besejrede boss.

"99 Levels to Hell" er ikke noget stort spil - men det er underholdende, og soundtracket buldrer af metal. Med en pris på blot 20 kroner frem til søndag er det alle pengene værd.

Steam

Her er en trailer for "99 Levels to Hell":




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere