WM-data satser på lønsystemer i Norden

Med opkøbet af det svenske selskab Parere går svenske WM-data efter at blive Nordens største inden for løn- og personalesystemer. På det danske marked vil WM-data dog forholde sig afventende.

Svenskejede WM-data vil være størst i Norden inden for løn- og personalesystemer, men det betyder ikke, at der kommer mere konkurrence på det danske marked fra den kant.

WM-data har netop indgået en aftale om at købe det svenske selskab Parere AB, som arbejder med løn- og personalesystemer.

- Vi må sige, at på det danske marked sonderer vi terrænet. Så der kommer ingen stærk udmelding lige nu, siger administrerende direktør Jesper Scharff fra WM-data i Danmark.

Efter nye opkøb i Sverige og Norge har koncernen godt 700 medarbejdere, som arbejder med disse systemer.

Opkøbet er en del af WM-datas strategi om at blive førende inden for dette område i Norden.

I Danmark sidder PBS Multidata og KMD tungt på markedet for lønsystemer til henholdsvis det private marked og det offentlige. Flere virksomheder har forsøgt at tage kampen op, men det har indtil videre været stort set forgæves.

Derfor er det ikke det danske marked for lønsystemer, som står øverst på spisesedlen for det nu udvidede WM-data.

- Det er den beslutning, vi har taget. Vi vil stadig gå ud på det danske marked med vores HR- og ERP-systemer, siger Jesper Scharff.

Parere, som WM-data nu køber, har 150 medarbejdere og omsatte sidste år for knap 170 millioner kroner.

Når handlen går igennem, vil WM-data være oppe på omkring 700 medarbejdere i Norden og en samlet omsætning på over 600 millioner kroner.

WM-data betaler 260 millioner kroner for overtagelsen af Parere, som ventes gennemført i slutningen af april eller begyndelsen af maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere