Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Fire års fængsel til bagmand bag dansk iPhone-svindel

Salg af flere hundrede falske iPhones og millionsvindel med skat og moms koster flere år bag tremmer.

En 44-årig mand er ved byretten i København blevet idømt fire års fængsel plus en betinget udvisning i en sag, som ud over massiv svindel med skat og moms og svindel med kreditkort også omfatter ulovlig import og salg af falske iPhones.

Ifølge dommen importerede den dømte i foråret 2013 i alt 486 kopier af iPhone 5, som i den ægte version har en nypris på mere end 2,6 millioner kroner.

312 af de falske telefoner er så solgt videre til intetanende kunder blandt andet via butikken Mobile One på Vesterbrogade i København. Butikken er i mellemtiden lukket.

Den 44-årige mand blev også dømt for en række tilfælde af svindel med skat og moms, som rækker tilbage til 2011. For den del af sagen løber svindlen op i mere end 14 millioner kroner.

Udover fængselsstraffen fik den 44-årige en tillægsbøde på 14 millioner kroner, svarende til det beløb, som de forskellige bedragerier har omfattet.

Svindlen er blandt andet foregået gennem en række firmaer, som den dømte ifølge anklageskriftet kontrollerede gennem et større netværk af stråmænd. Ifølge Erhvervsstyrelsens selskabsregister drejer det sig om en række rengøringsfirmaer i københavnsområdet plus en grøntforretning på Frederiksberg.

Manden blev desuden dømt i en række sager om kreditkortsvindel for mere end 250.000 kroner, som skal være foregået tilbage i 2009 - begået kort tid efter at manden havde afsonet en tidligere dom for bedrageri.

Den dømte har siddet varetægtsfængslet siden juni i fjor, da han sammen med to andre blev sigtet i sagen.

Ifølge Computerworlds oplysninger har Københavns Politi undervejs i forløbet sigtet fire eller fem andre personer, som angiveligt har deltaget i svindlen.

Under byrettens behandling af sagen i december erklærede den nu dømte mand sig skyldig i tilsammen 46 anklagepunkter. Tilståelsen betyder, at den dømte allerede nu er sat bag tremmer for at afsone sin straf.

Både sagens anklager og den dømte mands forsvarer har anket dommen. Anklageren ønsker, at udvisningen af den dømte gøres ubetinget, så han efter endt afsoning kan sendes ud af landet. Forsvareren ønsker derimod en mildere dom.

Ankesagen er berammet til juni, hvor Østre Landsret skal tage endeligt stilling til strafudmålingen.

Læs også:

Dansk iPhone-bande afsløret: Solgte falske mobiler for millionbeløb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis