Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

I al hemmelighed: IBM vil sælge gigantisk netværksforretning

IBM forsøger i al hemmelighed at finde en køber til stor netværksforretning. Se her, hvad det skyldes.

IBM er i al hemmelighed gået i gang med at sælge sin SDN-forretning - software defined networking.

IBM har angiveligt i den seneste tid rettet henvendelse til både Cisco, Dell, Fujitsu, HP og Juniper - og muligvis flere - med tilbud om at overtage SDN-forretningen.

Ifølge nyhedstjenesten Re/code forlanger IBM omkring en milliard dollar - 5,5 milliarder kroner - for forretnings-enheden, der hedder Software Defined Networks for Virtual Environments.

Du kan læse mere om Software Defined Networks her: Dette system kan komme til at styre dit netværk.

Den producerer både hardware og software til SDN'er og tæller blandt andet IBM's Distributed Overlay Virtual Ethernet (DOVE) samt en række af IBM's blade-servere og switche, som selskabet erhvervede med købet af Blade Network Technologies i 2010.

IBM vil ikke sige noget om Re/Codes' oplysninger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, mens Cisco, Dell, Fujitsu, HP og Juniper meddeler, at de 'ikke vil kommentere på rygter.'

Ingen af parterne afviser således, at de har drøftet et muligt salg af IBM's SDN-forretning.

Stor oprydning

Holder meldingerne vand, tyder det på, at IBM er i gang med en større oprydning i selskabets portefølje.

Det er nemlig blot en uge siden, at IBM solgte sin x86-serverforretning til kinesiske Lenovo.

Det kan du læse mere om her: Kinesisk it-firma køber IBM's serverforretning - betaler milliarder.

Dette salg skyldtes, at IBM vil lægge mere vægt på sin langt mere lukrative service-forretning.

Samme begrundelse kan ligge bag IBM's mulige salg af SDN-forretningen, som IBM meget vel kan vurdere ligger uden for selskabets strategiske kerneforretning.

Ved at redefinere forretningen

Flere analytikere vurderer således, at IBM er i færd med at redefinere hele sin forretning - ikke mindst med fokus på cloud, hvor blandt andet Amazon Web Services og Microsofts cloud-satsning bliver regnet blandt hovedkonkurrenterne.

I dag er netværksforretningen - som SDN hører under - vigtig. Men sådan vil det ikke nødvendigvis blive ved med at være.

I dag spiller SDN en vigtig rolle i sammenfletningen af de services, som alle virksomheder har brug for.

Den rolle står imidlertid til at blive udvandet i takt med, at virksomhederne bevæger sig over mod cloud og brugen af prædefinerede services, hvor håndteringen af den rå infrastruktur ikke spiller den store rolle for selskaberne.

Læs også:

Dette system kan komme til at styre dit netværk.

Kinesisk it-firma køber IBM's serverforretning - betaler milliarder.

Her er Microsofts vilde datacenter - kom med ind bag dørene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere