Artikel top billede

En væg i C64 udstillingen er modelleret efter et klassisk C64 spil, og i boksene ses meget af det grej, som holdt en Commodore-fan gående.

Hjælp! Min computer-ungdom og jeg er kommet på museum

Jeg skylder Commodore 64 meget. Den stjal tusindvis af timer i min ungdom, men uden den var jeg ikke endt på Computerworld. Nu er brødkassen kommet på museum. Se hvordan du besøger den her.

Et af mine tidligste museumsminder er en uendelig række af pilespidser i en støvet glasmontre på Nationalmuseet. Sikkert fra en eller anden skoleudflugt hvor min klasse og jeg har drønet hærgende igennem museets støvede haller.

Sten- og jernalderen var under alle omstændigheder langt, langt væk selv for en historieinteresseret dreng.

Derfor er det lidt overvældende at finde sin egen barn- og ungdom på museum.

For på Mediemuseet i Odense kører der lige nu en udstilling om en af verdens mest kendte og solgte computere: Commodore C64.

Udstillingen, som er blevet til i samarbejde med en række Commodore C64-entusiaster, viser brødkassen, som den første udgave kærligt blev kaldt, sammen med flere af de kendte spil og tilbehør fra samtiden. En enkelt David Bowie-plakat pryder også væggen ved siden af et typisk setup fra den tid: En C64, en stak disketter og den dyre men eftertragtede 1541-diskstation.

Kasettebånd og turbo-loader

Skal det være endnu mere autentisk, gemmer en montre på den originale båndstation, som anvendte almindelige kassettebånd og tvang mangen en rask dreng til at lære at tune læsehovedet, så andres bånd kunne loades på din egen maskine.

Udstillingen på mediemuseet er dog ikke fyldt med hylelydene fra Turbo-loaderen, men med 8-bit musik fra Commodore C64-æraen, der startede med lanceringen af den første model i 1982.

Kombinationen af udstyret, den kantede grafik og lyden må virke som fra meget fjern fortid for de mange skoleklasser, som besøger Brandts Klædefabriks udstillinger, som Mediemuseet er en del af. Men med lommerne fulde af smartphones har de heller ikke tilbragt store dele af deres ungdom på at vente på, at et program loadede.

Load-tider målt i minutter ville i dag sandsynligvis medføre ramaskrig på Facebook, men for blot 30 år siden var det en del af livet. Ah, disse minder.

Retro rammer lige ned i minderne

Det er da også retroaspektet, som de fleste gæster, som træder ind i den lille udstilling, tænder på ifølge museumsinspektør Lise Kapper.

Specielt mænd mellem 35 og 45 går lidt i stå foran samlingen af joysticks - og den lille gruppe, som jeg besøger museet med, begynder da også hurtigt at diskutere, hvad der egentlig, dengang for 25-30 år siden, var det bedste joystick (Weco, hvis du skulle være i tvivl).

Så kommer du forbi Odense og Brandts Klædefabrik og trænger til en omgang nostalgi - eller vil vise den yngre generation, hvor din it-interesse for alvor blev vakt - kører den lille udstilling til 2. marts 2014.

Entreen til udstillingen inklusive det større Mediemuseum er 40 kroner. Men er du under 18 år eller kigger forbi torsdage klokken 17 til 21, er der gratis adgang. Læs mere om udstillingen her.

Er du mere til at (gen)opleve 80'erne derhjemme, kan du læse vores guide til at spille Commodore 64 på din pc.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering