Artikel top billede

Ny opgørelse: Disse systemer driver de danske intranet

Undersøgelse afslører, hvilke systemer der dominerer på de danske intranet. Det afsløres også, at næsten tre ud af 10 organisationer har mere end ét system til intranet.

SharePoint er det mest dominerende intranet-system i Danmark.

Det er hovedkonklusionen i en ny undersøgelse af de danske intranet-løsninger.

Kurt Kragh Sørensen, der er indehaver af IntraTeam, der står bag undersøgelsen, oplyser dog, at det særligt er i de private virksomheder, at SharePoint hersker, mens billedet er noget anderledes i kommunerne.

I 2011 var det 45 procent af organisationerne i undersøgelsen, der brugte SharePoint. I den nye undersøgelse bruger 52 procent SharePoint.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 159 forskellige offentlige og private organisationer - se resultatet i figuren til højre. 

Mange har flere intranet

Det er interessant, at 27 procent af organisationerne bruger mere end ét system til intranet - i mange tilfælde flere versioner af SharePoint.

"De lægger måske deres forside ind på 2013 (SharePoint-version, red.) og begynder at bruge søge-motoren fra 2013, fordi den er bedre, og så linker de så ned til deres 2007. Så der er tale om en gradvis opgradering," siger Kurt Kragh Sørensen til Computerworld.

Sitecore, nummer to på listen, har ifølge IntraTeam-undersøgelsen en markedsandel på omkring ni procent i 2014, ligesom også IntraNote ligger i den størrelsesorden.

I begge tilfælde understreges det dog, at der er statistisk usikkerhed forbundet med undersøgelsen, så man skal først og fremmest hæfte sig ved de overordnede tendenser.

Her er kommunernes systemer

En af de tendenser, Computerworld har skrevet en del om, er de mange organisationer, der i disse år skifter væk fra IBM's Notes-platform.

"Notes-baserede intranet har tabt markedsandele fra at være systemet bag intranettene i hver 13. organisation (8 procent) i 2011 til nu i 2014 kun at være det i hver 25. organisation (fire procent)," skriver IntraTeam blandt andet.

19 procent af de organisationer, der har deltaget i undersøgelsen, bruger et "Andet" system til intranet.

Det bruger kommunerne

Det er også interessant, at kommunernes valg af systemer adskiller sig betydeligt fra de private virksomheders.

"Kommunerne har som tidligere år en større spredning på systemer end virksomhederne. Det kan undre en, når man tænker på, at kommunerne udfører de samme opgaver og ikke er i konkurrence med hinanden," skriver Kurt Kragh Sørensen fra IntraTeam blandt andet.

Han tilføjer, at Sitecore er det mest brugte system til intranet i kommunerne (omkring 26 procent), mens IntraNote er nummer to med 17 procent og SharePoint nummer tre med 11 procent.

"SharePoint har ikke så stor markedsandel hos kommunerne, da SharePoint har licenser til hver bruger, og kommunerne har mange medarbejdere, der ikke vil bruge intranettet dagligt.
Derfor er en Sitecore eller IntraNote en billigere løsning til kommunerne," lyder forklaringen fra IntraTeam.

Læs også:

Derfor er et top-intranet helt afgørende for firmaet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere