MP3-formatet får indbygget surroundlyd

Det populære lydformat MP3 er nu på vej i en udgave, som understøtter surroundlyd. Ifølge Fraunhofer Instituttet, som har udviklet formatet, vil MP3-filer med surround ikke fylde meget mere end MP3-filer med almindelig stereolyd. Det nye format er samtidig kompatibelt med gamle afspillere.

Det populære MP3-format, som bruges til komprimering af lyd, bliver nu udvidet med surroundlyd. Hidtil har MP3 været begrænset til almindelig stereo, men nu er det muligt at gemme både stereo og surround i den samme MP3-fil.

Det nye format er ifølge det tyske udviklingsselskab Fraunhofer Instituttet, som har rettighederne til MP3, fuldstændigt kompatibelt med de afspillere, både software og hardwaremæssigt, som findes på markedet.

Det kræver dog ny software, som understøtter det nye format, hvis man vil have glæde af surroundlyden. Hvis afspilleren ikke understøtter det nye format, vil man blot få almindelig stereolyd.

De første softwareløsninger forventes ifølge Fraunhofer Instituttet klar i løbet af sommeren.

For at få surroundlyd i MP3-filerne bliver den originale surroundlyd lagt ned i et almindeligt stereosignal med to kanaler.

Integreret i stereosignalet gemmes de oplysninger, som styrer surround-effekten, altså blandt andet hvordan lyden skal fordeles i de forskellige kanaler, når den kommer frem til surround-forstærkeren.

Bitraten, altså forholdet mellem filstørrelse og lydkvalitet, kan ifølge Fraunhofer Instituttet holdes nede på næsten samme niveau, som det er tilfældet med almindelige MP3-filer. Til gengæld skulle det nye format altså give fuld 5.1-kanals-surroundlyd.

MP3 Surround-formatet er udviklet af Fraunhofer Instituttet, som også står bag de tidligere udgaver af MP3-formatet, i samarbejde med Agere Systems.

Det nye format bliver demonstreret på Cebit-messen, som åbner i Hannover i Tyskland i næste uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere