Artikel top billede

Denne gruppe it-firmaer lægger flest skattekroner i Danmark

Én sektor i it-branchen stikker fra alt og alle, når det gælder betaling af dansk selskabsskat. Se her hvem der betaler mest.

Tele- og internetudbyderne er den del af it-branchen, der betaler langt størstedelen af de selskabsskattekroner, som hvert år ryger i den danske statskasse.

Med TDC som lokomotiv tonser telesektoren suverænt forbi alle andre. Godt 1,6 milliarder kroner betaler virksomheden og resten af sektoren i selskabsskat, hvilket er godt 0,2 milliarder kroner mere end i 2011.

Hele it-branchen leverer samlet set flere penge i 2012 end 2011. Her stiger indbetalingen fra 1,9 til 2 milliarder.

Det viser en opgørelse, som Computerworld har foretaget. Du kan læse, hvordan opgørelsen er udarbejdet på side to.


Tryk på emnerne øverst i grafen for at fravælge enkelte eller flere typer af data. Knapperne Samlet (2011) og Samlet (2012) repræsentere summen af for selskabsskatten for både enkeltstående og administrationsselskaber per kategori.

TDC A/S leverer præcist 1.587.748.550 selskabsskattekroner ud af ialt 1.587.850.475 kroner i kategorien Tele- og internetudbydere.

Selskabsskattetallene, der indgår i grafen, stammer fra Skat, som i dag netop har frigivet data for 2012. It-virksomhederne som selskabsskatten er beregnet ud fra, stammer fra Computerworlds it-brancheguide.

Sådan er informationerne indsamlet

Virksomhederne, der indgår i datagrundlaget, stammer fra Computerworlds it-brancheguide, der indeholder 1.155 danske it-firmaer.

It-virksomhederne i brancheguiden er kategoriseret og inddelt i flere forskellige underkategorier, som eksempelvis Tele- og internetudbydere, ERP-leverandører og Forhandlere. Inddelingen af kategorier er grundelementet i formidlingen af, hvilke it-firmaer der betaler mest selskabsskat.

Ved at bruge it-virksomheders CVR-numre fra it-brancheguiden har Computerworld systematisk indsamlet selskabsskatteoplysningerne i årene 2011 og 2012 via Skat's hjemmeside

Dette data er derefter gemt i en database, som derfor indeholder informationer om it-brancheguidens virksomheder, firma-kategori, selskabsskat for 2011 og 2012.

Disse it-selskaber indgår i grafen

It-virksomhederne betaler sin skat, alt efter hvordan virksomhedsstrukturen er sammensat. Her er der tale om tre forskellige skatte-typer. Enkeltstående selskaber, administrationsselskaber og datterselskaber.

På grund af de tre forskellige skattekonstruktioner er der foretaget en udvælgelse af, hvilke virksomheder der er med i datagrundlaget.

Alle enkeltstående selskaber fra Computerworlds it-brancheguide er medtaget i listen, fordi alle virksomheders selskabsskatteoplysninger er kortlagt på Skats hjemmeside.

Administrationsselskaberne, der typisk repræsenterer selskabsskatten for flere forskellige firmaer (datterselskaber), er også medtaget. Et eksempel er TDC A/S, der repræsenterer en lang række datterselskaber.

Derimod er ikke alle datterselskaberne fra it-brancheguiden repræsenteret i datagrundlaget. Det gælder kun datterselskaber, som samtidig har et moderselskab, der er repræsenteret i it-brancheguiden. Et eksempel er firmaet YouSee A/S, som har TDC A/S som moderselskab (administrationsselskab).

Hvis der er flere datterselskaber i it-brancheguiden, som betaler selskabsskat gennem samme moderselskab, der også er repræsenteret som virksomhed i it-brancheguiden, vil moderselskabets selskabsskattetal kun indgå i datagrundlaget én gang.

Som et eksempel optræder NetDesign A/S, YouSee A/S og TDC Hosting A/S alle tre som datterselskaber i it-brancheguiden, alle tre selskaber har TDC A/S som moderselskab. Heraf er det kun selskabsskatten for TDC A/S, der indgår i datagrundlaget.

Det betyder, at 537 virksomheder ud af 1.155 fra it-brancheguiden ikke er medtaget i datagrundlaget. Alle undtagende virksomheder er datterselskaber, som ikke har et moderselskab, som optræder i it-brancheguiden.

Læs også:
Mærsk fik ændret i Skats åbne skattelister

Disse danske it-giganter betaler nul kroner i skat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere