Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Regions-chef: Derfor fratræder kendt CIO 'efter aftale'

Interview: Region Midt's it-chef, Jørn Lodahl, fratræder på grund af uenighed med sin chef, Ole Thomsen. Se her, hvad Ole Thomsen mener, der er gået galt.

Region Midts it-chef, Jørn Lodahl, fratræder sin stilling ved månedens udgang, hvor han i stedet skal i gang med nye opgaver, som regionen endnu ikke har defineret.

Jørn Lodahl fratræder, fordi han efter eget udsagn ikke kunne blive enig med regionens sundhedsdirektør, Ole Thomsen, om vægtningen mellem strategisk og operationel fokus.

Det kan du læse mere om her: Dansk top-CIO fratræder efter uenighed med chefen.

Ole Thomsen, vil du betegne det her som en fyring af Jørn Lodahl?

"Det sker efter aftale."

Ja, men er det en fyring?

"Det er efter aftale."

Hvad er det helt konkret, som I ikke kan blive enige om?

"Jeg har udsendt en meddelelse, hvor jeg synes, at vi måske nok lukker mere op for posen, end man plejer, og den henviser jeg til."

I meddelelsen skriver Ole Thomsen blandt andet, at drøftelserne har drejet sig om 'forskelligt syn på balancen mellem opgaver, kvalitet og ressourcer på it-området" og om "forskellige syn på it-chefens prioritering af strategiske opgaver henholdsvis mere operationelle opgaver."

Tre EPJ-nedbrud på ni måneder

Jørn Lodahls exit kommer tre uger efter, at Region Midts EPJ-system blev ramt af et langvarigt nedbrud på grund af et defekt batteri, som du kan læse mere om her: Stort dansk EPJ-system ramt af totalt nedbrud.

Det var det tredje nedbrud af EPJ-systemet på blot ni måneder.

Ole Thomsen sagde efter det store EPJ-nedbrud for godt tre uger siden, at han fandt det "næsten ubærligt," at regionen igen blev ramt af et nedbrud, efter at regionen over et år har investeret 200 millioner kroner på bedre infrastruktur.

Det kan du læse mere om her: Stort nedbrud igen: Så ofte har dansk sundhedssystem været nede på ni måneder.

Det skal den nye it-chef kunne gøre bedre end Jørn Lodahl

Ole Thomsen, hvilken rolle har det store nedbrud spillet i Jørn Lodahls exit?

"Det har ikke været et spørgsmål om, hvorvidt der er blevet gjort noget efter et nedbrud, for der er blevet gjort rigtigt meget. Det [Jørn Lodahls exit, red.] skyldes langt fra en enkelt hændelse, men er resultatet af en drøftelse mellem ham og mig over lang tid."

Vil have bedre balance

Region Midt skal nu på jagt efter ny it-chef.

Indtil han er fundet, overtager nuværende souschef Kenneth Becker posten som konstitueret it-chef i regionen.

Hvad skal den nye it-chef, som I nu skal på jagt efter, kunne i forhold til Jørn Lodahl?

"Han skal være bedre til at balancere opmærksomheden mellem strategisk og operationel drift. Han skal have blik for at få gjort noget ved de operationelle ting, der kan true den troværdighed, som it har."

Hvad er det helt konkret for nogle operationelle ting, der kan true troværdigheden?

"Ja, det kunne for eksempel være tre EPJ-nedbrud på et år. Det kunne også være situationer, hvor man kunne have sagt sig selv, at det ville gå galt, men hvor der ikke er blevet taget højde for det. Altså situationer, hvor den strategiske opmærksom ikke har udmøntet sig i operationel handling," siger Ole Thomsen.

Kundefokus skal være bedre

Ifølge Ole Thomsen er der desuden en række konkrete, driftsrelaterede ting, som den kommende it-chef skal fokusere på at forbedre.

Foruden den rå drift af EPJ-systemerne gælder det opgaven med at få regionens store driftsområder til at spille bedre sammen, ligesom regionens kundefokus skal forbedres, så brugerne kan nøjes med at henvende sig ét sted, hvis de skal have hjælp til it-systemerne.

"Det har Jørn Lodahl også arbejdet meget med, og det skal den nye it-chef fortsætte med og her skabe resultater," siger Ole Thomsen.

Jørn Lodahl forbliver ifølge parterne i en ny endnu ukendt ledelses-funktion i Region Midt.

Læs også:

Dansk top-CIO fratræder efter uenighed med chefen

Stort nedbrud igen: Så ofte har dansk sundheds-system været nede på ni måneder

Nødprocedurerne aldrig testet før kæmpe EPJ-nedbrud

Region efter gigantisk EPJ-nedbrud: Helt uacceptabelt

Stort dansk EPJ-system ramt af totalt nedbrud




IT-JOB

team.blue Denmark A/S

Account Manager

team.blue Denmark A/S

Network Engineer

Intempus

DevOps Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer