Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Web-butikken e-gear.dk dumper priserne på en lang række software-pakker. (Screendump fra www.e-gear.dk)

Dansk web-butik mistænkt for ulovlig import af software

Meget lave priser på Office-pakker og antivirus-programmer får flere softwareproducenter til at mistænke lille web-butik for ulovlig parallelimport og fup med licenser. Firmaet afviser beskyldningerne.

Hvad siger du til at spare mere end 30 procent på Microsofts Office-pakke eller en pakke antivirus-software fra Symantec eller F-Secure?

Sådan lyder tilbuddet fra den lille webbutik e-gear.dk.

Webbutikken sælger for eksempel lige nu Microsofts professionelle Office-pakke til 2.599 kroner. Det er 1.400 kroner under prisen i Microsofts egen webbutik. Lige så gode er priserne på en række antivirus-produkter fra Symantec, F-secure og AVG.

De gode tilbud har fået flere af software-producenternes danske afdelinger til at rynke panden.

Hos Symantec ønsker salgschef Jannick Andersen ikke at gætte på, hvordan e-gear.dk kan sælge sine varer så billigt, men han har bedt om hjælp hos sit amerikanske moderselskab til at undersøge, om de billige softwarelicenser hos e-gear.dk er lovlige.

"Vores juridiske afdeling i USA er i fuld sving med at finde ud af, hvad der foregår, og jeg ved, at F-Secure og Adobe har fuldstændig de samme problemer med e-gear.dk," siger Jannick Andersen til Computerworld.

Ifølge Computerworlds oplysninger har Symantec indtil videre fundet ud af, at e-gear.dk's softwarelicenser ikke er købt gennem officielle distributører. Men hvor licenserne så kommer fra, er indtil videre et mysterium.

"Vi har ingen kommentarer"

Et af problemerne med e-gear.dk's salg er ifølge Jannick Andersen, at kunderne ikke kan få dansk support på licenser, der ikke stammer fra den officielle danske salgskanal.

"Jeg er ikke jurist eller politibetjent. Men det er ikke licenser, man kan købe i en butik," siger Jannick Andersen. som understreger, at han ikke har noget imod konkurrencen fra e-gear.dk.

"Det er fint nok, at der er konkurrence, og det er også fint nok, at nogen dumper priserne. Det har jeg ingen problemer med. Men det er ikke i orden, at kunden ikke får det, de betaler for. Hele support-delen og de informationer, som samles ind fra andre kunder gennem for eksempel sociale medier, får kunden ingen gavn af," siger han.

Hos F-Secure har chefen for salget i Norden, Michael Dahl, også fået øje på e-gear.dk.

"De priser, der er på e-gears hjemmeside, finder man ikke andre steder i branchen. De har varer fra alle leverandører, og de priser, der sælges til, er så lave, at jeg ikke tror, at firmaer som Microsoft og Symantec nogensinde skulle finde på at sælge til de priser," siger Michael Dahl.

Ifølge Computerworlds oplysninger er softwaregiganten Microsoft også begyndt at kigge nærmere på, hvordan de meget billige udgaver af Office-pakken er endt hos e-gear.dk.

Microsofts chef for consumer-salg, Nana Bule, ønsker dog ikke at kommentere sagen.

"Vi har ingen kommentarer til den konkrete sag. I vores branche ser vi ofte cyberkriminalitet, og helt overordnet kan vi ikke kommentere på sager af eventuel kriminel karakter, da det kan skade en eventuel efterforskning og retsligt efterspil," lyder det kortfattet fra Nana Bule.

Læs forklaringen fra e-gear.dk: E-gears hemmelighed: Derfor kan vi sælge software så billigt




IT-JOB

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder for Systemer i PET

Netcompany A/S

Managing Architect

Capgemini Danmark A/S

Senior SAP S/4HANA Finance Lead
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere