Artikel top billede

IBM Connections understøtter som de fleste andre samarbejdssystemer medarbejderprofiler.

Sådan gik dansk firma fra intranet til samarbejdssystem

En stor dansk virksomhed skiftede fra et gammeldags intranet til en mere moderne samarbejdsplatform. Se hvor de store udfordringer ligger gemt.

Lemvigh-Müller er en 167 år gammel virksomhed med 1.200 medarbejdere og en omsætning på mere end fem milliarder kroner.

Stål- og teknikgrossisten kender derfor alt til udfordringen med de stigende informationsmængder.

"Jeg tror, at de fleste kender til fornemmelsen af at drukne i information. Mødet med hverdagen er en barsk affære indimellem," forklarede Kim Øxenholt, marketing- og e-businessdirektør, da han stod på scenen til konferencen IBM Smarter Business 2013 i Bella Center tidligere på ugen.

Virksomheden er for nylig gået fra et traditionelt intranet, hvor det kunne være sin sag for medarbejderne at finde frem til de rette informationer, til en mere moderne samarbejdsplatform i form af IBM Connections.

"Det er jo lidt at en revolution. Ikke en teknik-revolution, men en kulturel og ledelsesmæssig revolution," forklarede Kim Øxenholt fra Lemvigh-Müller til tilhørerne på konferencen.

Han beskrev, hvordan virksomheden som så mange andre er i gang med at tage hul på en ny tid, hvor adgang til information er et must - men også en udfordring.

"Vi har forandret vores opfattelse af kommunikation, fordi der er kommet nogle nye værktøjer, men mange virksomheder er ikke fulgt med. Der bliver brugt enormt meget tid på informationssøgning."

Sådan skal projektgruppen se ud

Lemvigh-Müller kører i forvejen med IBM's Lotus Notes-platform, og derfor var Connections også et oplagt bud på en samarbejdsplatform.

Derudover pegede pilen blandt andet også på denne løsning, fordi den er browser-baseret og dermed forberedt til, at kunder og leverandører kan inddrages, fordi den kommer med fornuftige standardmoduler, der ikke kræver tilpasning, og fordi Connections understøtter profil/medarbejderkartotek med stamoplysninger, forklarede Kim Øxenholt i sin tale.

En af de interessante erfaringer, han delte ud af, er behovet for at sammensætte en projektgruppe med folk med forskellige kompetencer, fordi samarbejdssystemer handler om meget andet end teknik.

I Lemvigh-Müllers tilfælde betod projektgruppen af repræsentanter fra it-afdelingen, HR, marketing/kommunikation, IBM og eksterne konsulenter.

"Man kan ikke lave det her, hvis der kun er et sæt tankegange eller en mentalitet med - man er nødt til at finde hinanden," lød det fra Kim Øxenholt.

Dommen over Connections

Social software til virksomheder er et af IBM's store satsningsomrder.

IBM er sammen med virksomheder som Microsoft, Jive og Salesforce udråbt til markedsledere i en ny rapport fra Gartner.

Om IBM skriver Gartner blandt andet, at Connections sammen med produkter som Sametime, Notes og Domino giver mange muligheder, at IBM har en klar strategi i forhold det sociale, og at virksomheden har:

"... udviklet et program ved at kombinere sin ekspertise i services, konsulentbistand og teknologi-implementering for at hjælpe kunder i forskellige industrier med at skabe sociale forretningsstrategier og tage sociale teknologier til sig."

På den negative side får IBM til gengæld et par ord med på vejen om kompleksitet, for selvom Big Blue fortsætter med at investere i Connections og føje nye funktioner til, så "kan der gøres mere for at strømline brugeroplevelsen, når man anvender Connections sammen med andre IBM-produkter."

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Mød det nye IBM Danmark: Alt er (næsten) forandret

Her er e-mailens svagheder: Kan gå ud over dit firma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere