Artikel top billede

Microsoft giver din webmail-konto videre til andre brugere i al hemmelighed

Microsoft forærer din private Hotmail- eller Outlook.com-adresse til en anden person, hvis ikke du passer på.

Din webmail-adresse i Microsoft-tjenesterne Hotmail, Live og Outlook.com er ikke din til evig tid.

Microsoft genbruger nemlig e-mail-adresserne, hvilket betyder, at en anden person på et tidspunkt kan få nøjagtig den samme mail-adresse, som du selv har fundet på og oprettet.

Det skriver Computerworlds hollandske søstermedie, Wewereld.

Microsoft nævner ikke muligheden for genbrug af email-adresser i Hotmail Live og Outlook.com i de forretnings-betingelser, som brugerne skal acceptere for at få adgang til tjenesterne.

Det betyder med andre ord, at Microsofts web-baserede email-brugerne ikke bliver oplyst om, at de risikerer, at deres personlige email-adresse bliver givet videre til en anden person.

Yahoo fik smæk for lignende løsning

Webmail-kæmpen Yahoo indførte for nylig en lignende type genbrug af gamle webmail-adresser, som selskabet kunne se ikke blev anvendt.

Det udløste massiv kritik fra flere sider, hvilket fik Yahoo til igen og igen at garantere, at selskabet havde indført forskellige sikkerhedsordninger, som blev sat i gang, inden en webmail-adresse blev givet videre til en ny person.

Dette skulle forhindre, at de nye adresse-ejere på nogen måde kunne få adgang til personlige oplysninger via den nye webmail-adresse og altså dermed forhindre identitets-tyveri, snag i private oplysninger og lignende krænkelser.

Men Microsoft har altså i årevis anvendt en lignende genanvendelse af gamle webmail-adresser i Hotmail, Windows Live ID og Outlook.com.

I Microsofts såkaldte 'Microsoft Services Agreement' skriver selskabet ganske vist, at brugerne skal logge ind på deres konti "med jævne mellemrum - og minimum for hver 270. dag."

Så hurtigt vil Microsoft kunne give din adresse til ny ejer

Ellers vil Microsoft muligvis "annullere din adgang," ligesom dine data vil blive "permanent slettet fra vores servere," hedder det.

Selskabet nævner imidlertid ikke muligheden for, at de pågældende webmail-adresser og konto-navne kan blive genanvendt og givet videre til nye brugere.

Microsoft bekræfter over for Webwereld, at de pågældende webadresser automatisk bliver sat i kø til at blive slettet fra serverne.

Og efter i alt 360 dage bliver den pågældende adresse så gjort tilgængelig igen, så nye brugere kan vælge den, lyder det fra Microsoft.

Kan se private oplysninger

Problemet med genanvendelsen er, at de nye ejere risikerer at få indblik i de gamle ejeres personlige oplysninger, selv om alt bliver renset og slettet, inden webadressen bliver givet videre.

Således kunne Information Week for nylig præsentere adskillige eksempler på Yahoo-brugere, der på deres genanvendte mail-konti havde fået tilsendt personlige oplysninger på tidligere ejere fra forskellige tjenester, venner, familie, butikker og lignende, som de gamle ejere havde tilmeldt sig.

Microsoft meddeler, at selskabet nøje vil lytte til feedback.

Google, der også udbyder gratis webmail-konti, meddeler til Webwereld, at selskabet ikke genanvender tidligere anvendte webmail-konti.

Læs også:

Slår alle de andre: Her er Europas mest populære web-mail

Microsoft: Slut for altid med Windows Live

Så mange brugere har Microsofts nye Outlook.com

Microsoft siger farvel til Hotmail

Her er otte mail-udbydere, som Obama ikke kan overvåge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering