Artikel top billede

Så er Apples iOS 7 frigivet - hent styresystemet her

Apple har netop frigivet den nye version af iOS til iPhone, iPod Touch og iPad. Læs om nyhederne her - og se, hvordan du installerer iOS 7.

iOS 7 blev første gang præsenteret af Apple-topchef Tim Cook i starten af juni.

"Den største ændring siden introduktionen af iPhonen, udtalte Tim Cook, og selv om den slags salgstaler selvfølgelig altid lover lige vel meget, er der faktisk noget om snakken denne gang.

I hvert fald er iOS 7 rent grafisk et markant anderledes styresystem til Apples iPhone, iPod Touch og iPad.

Konkret ses det ved, at farveudtrykket i iOS er ændret til mere bløde og varme farver.

Typografien har også fået en tur i design-maskinen, og man arbejder i det hele taget med et mere "fladt" og enkelt design i det nye iOS. 

Det gælder ikke bare i selve styresystemet, for apps som Kalender, Påmindelser og Mail tager sig også noget anderledes ud, end det har været tilfældet hidtil.

Læs også: iPhone 5s er målt og vejet: Her er dommen

Mange nye funktioner i iOS 7

Samtidig er der tilføjet en række nye funktioner i form af eksempelvis et nyt Kontrolcenter, delefunktionen AirDrop og en mere smart form for multitasking, hvor styresystemet "lærer, hvornår du vil bruge dine apps, og kan opdatere indholdet, før du starter dem," som Apple skriver.

Set med it-afdelingens øjne er iOS 7 også et særdeles interessant bekendtskab, da Apple har tilføjet en række nye erhvervsfunktioner.

Der er blandt andet en bedre og mere sikker håndtering af vedhæftede filer i mail-applikationen og bedre understøttelse af mobile device management. 

Du bør i øvrigt nok lige forhøre dig med it-afdelingen i din virksomhed, inden du kaster dig ud i at opdatere din iPhone eller iPad, da du kan have virksomheds-apps, der ikke er klar til det nye iOS.

Se Apples beskrivelse af iOS 7 her:

Sådan henter du iOS 7

Når du er klar til at opdatere, er styresystemet iOS 7 også klar til at blive hentet ned til din iPhone, iPad eller iPod Touch. 

Du henter iOS 7 ved at gå ind under "Indstillinger" - "Generelt" - "Softwareopdatering" og trykke på "Hent og installer."

Du kan også hente den nye version af iOS ved at slutte din enhed til iTunes med et kabel og søge efter softwareopdateringer.

Disse enheder kan anvende iOS 7

iOS 7 er kompatibelt med iPhone 4 og nyere modeller, iPod Touch og iPad 2 og nyere modeller.

Det er dog ikke alle funktioner i det nye styresystemer, der virker på de ældre modeller.

Eksempelvis er det nye panoramaformat kun tilgængeligt på iPhone 4S og nyere, filtre i kamera er tilgængelige på iPhone 5, og AirDrop er også kun tilgængelig på iPhone 5.

Computerworld har i øvrigt haft en udvikler til at prøvekøre iOS 7 for os i de seneste uger. Læs hans vurdering af styresystemet her.

Apple ventes også at frigive den nye version af iCloud i dag. Den har vi tidligere skrevet om her

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

iPhone 5s er målt og vejet: Her er dommen

Tre uger med iOS 7: En udvikler taler ud

Apples iOS 7 til erhvervsbrug: Det skal du vide

Fra problembarn til dengse: Sådan bliver iPhone en firmatelefon




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere