"Everybody should learn how to code."
Det mantra er gennem de seneste år blevet messet med stadig større intensitet i Silicon Valley.
Herhjemme hører vi også med jævne mellemrum folk, der argumenterer for, at børn kke blot skal lære tysk og engelsk i skole, men også skal have html, php og Ruby på skoleskemaet.
I det baltiske land Estland, der blandt andet er hjemsted for Skype, har de allerede taget skridtet og sat programmering på skoleskemaet.
Men skal vi alle lære at kode?
Og er det virkelig den opskrift, som vi skal følge i Danmark, hvis vi skal fostre den næste generation af super-iværksættere og top-ingeniører?
Det mener Nikolaj Nyholm, der selv har været med til at starte virksomheden Polar Rose, og som i dag er partner i venturekapital-virksomheden Sunstone Capital, der investerer i teknologi-startups.
"Hvis alle folk lærer at kode, vil vi få en helt ny generation af "makers". Altså folk der kan og vil bruge teknologi til at skabe noget på egen hånd," siger han.
Ikke kun for super-nørder
Nyholm forklarer, at det i dag er de færreste it-iværksættere, der har deres udgangpunkt i it-branchen. I stedet har iværksætterne deres rødder i andre brancher, og de bruger blot teknologien som et værktøj, der kan revolutionere brancherne.
Derfor mener han heller ikke, at evnen til at kode bør være forbeholdt super-nørder, der læser datalogi eller har brugt hele deres liv foran en computer.
Det at kunne programmere kan gøre en forskel for de fleste folk. Uanset hvilken baggrund de har, vurderer han.
"For nogle år siden skrev Netscape-stifteren Marc Andreessen en artikel, der hed Software eats the world, og den titel holder stadigvæk stik. For uanset om du er tandlæge eller arbejder inde for anlægsbranchen, kan du bruge kodeevnerne til at realisere dine ideer," siger Nikolaj Nyholm.
Tag lynkurs på nettet
Internettjenesten Codecademy har slået sig op på at tilbyde gratis kode-lektioner til internetbrugerne over hele verden. Og ifølge Nikolaj Nyholm vil de fleste via Codecademy relativt hurtigt kunne få en forståelse for de mest grundlæggende ting indenfor programmering.
Han kan ikke selv kode, men han har et grundlæggende kendskab til programmering.
"Jeg kan læse kode og forstå logikken, og hvis jeg anstrenger mig, kan jeg også skrive en smule. Og alene det var en stor hjælp som iværksætter, " siger han.
Det gav ham en bedre forståelse for, hvilken type folk han havde brug for at få om bord på sit iværksætter-projekt.
Men iværksættere, der ikke bare kan forstå kode, men også selv kan skrive kode, har en kæmpe fordel, der giver dem betydeligt større chancer for at få succes, mener Nyholm.
Thorborg: Derfor skal du ikke lære at kode
Tilbage ved årtusindskiftet var det afgørende for iværksætteres succes, at de kunne rejse penge.
Det kostede ofte en halv til en hel million dollar at komme i gang, forklarer Nikolaj Nyholm.
Men takket være virksomheder som eksempelvis Amazon, der i dag tilbyder billig hosting i skyen, er omkostningerne ved at være iværksætter faldet dramatisk.
"Det betyder, at du i dag selv kan komme i gang på egen hånd uden at skulle rejse penge, hvis du ellers kan kode og skabe noget på egen hånd," siger Nikolaj Nyholm.
Iværksætteren Martin Thorborg, der driver iværksætterportalen Amino og har stiftet virksomheder som Jubii og Spamfighter, medgiver, at det især kan være en fordel i startfasen, hvis du som it-iværksætter selv kan kode og dermed udvikle dine egne prototyper.
"Det er masser af it-iværksættere, der kan kode en lille smule. Og det er også en fin ting at kunne, men lige så snart, du får gang i forretningen, giver det ikke længere mening selv at kode. En dygtig iværksætter kender sine egne begrænsninger," mener han.
Er programmering en super-power?
"Det er amazing. Jeg tror, det er det tætteste vi kommer på en super-power," siger Dropbox' stifter Drew Houston i en lettere patos-ladet video fra organisationen Code.org.
I videoen ser vi også tech-ikoner som Mark Zuckerberg, Bill Gates , der fortæller, hvordan kodning giver dig en unik evne til at skabe ting og i sidste ende kan lande dig et drømmejob i Silicon Valley.
Martin Thorborg har aldrig selv har lært at kode, og han mener så langt fra, at der er tale om en super-power, der er afgørende for, om du får succes som iværksætter.
"Spørger du mig, om jeg vil tage en tidsmaskine tilbage og bruge to eller tre år af mit liv på at lære at kode, så er mit svar ubetinget nej," siger han.
Kode-undervisningen kan dog være et glimrende tilbud på folkeskoleniveau, mener han.
Thorborg vurderer, at det både kan styrke den naturfaglige indsats overfor børn og unge og samtidig skærpe interessen for programmering hos de børn, der både har interesse og talent for det.
Borgmestre vil lære at kode
I USA bliver der dog ikke kun diskuteret, om det er børn, der skal lære at kode.
En amerikansk iværksætter har sat et projekt i søen, hvor han vil forsøge at gøre hjemløse selvforsøgende ved at lære dem at kode, og New Yorks borgmester, Michael Bloomborg, samt Londons borgmester, Boris Johnson, har tidligere lovet, at de vil tage kode-kurser.
"Kommer der en voksen mand hen til mig og spørger, om han burde lære at kode, vil jeg sige: For fanden mand, hvis du ikke har nogle særlige 'skills' eller en særlig interesse for det, så bliver du en ufattelig middelmådig koder. Du vil blive outsourcet i løbet af fem minutter. Den tid du bruger på at lære at kode må nødvendigvis blive taget fra noget andet, som sikkert er mere værdifuldt," lyder det fra Thorborg.
Er du en iværksætter med en god idé, der ikke selv kan kode, vil han anbefale, at du finder dig en forretningspartner, der kan kode i stedet for selv at bruge tiden på at lære det.
En duo der består af en stærk programmør og en iværksætter med forretningsforståelse kan ifølge Thorborg gå hen og blive et super team.
"For skal jeg være helt ærlig, kender jeg sgu ikke ret mange, der både er dygtige til at kode og drive forretning. Det er min erfaring, at der er et modsætningsforhold mellem de to ting. De fleste programmører er lidt autistiske og introverte, mens en god iværksætter skal kunne få folk til at arbejde for sig og se det hele i et større perspektiv."
"Nogle af de mest vidunderlige mennesker jeg kender kan kode, men der er sgu ikke særligt mange af dem, der har forstand på at drive forretning. Nørder er sjældent gode ledere. Du kan måske finde nogle enkelte, ligesom du også kan finde folk, der har fået en tagsten i hovedet eller har vundet i lotto, men der er eddermame ikke mange af dem," siger Martin Thorborg.
Han nævner Mark Zuckerberg eller Bill Gates som eksempler på undtagelsen, som han mener bekræfter reglen.
Læs også:
Slut med at drille nørderne - udviklere er fremtidens rockstjerner og håndværkere