Artikel top billede

De vildeste og de værste it-opkøb gennem tiden

I anledningen af Microsofts Nokia-køb har vi samlet de mest spektakulære, vilde og mest elendige opkøb i it-branchens historie.

MS DOS, FrontPage, Internet Explorer, Hotmail eller PowerPoint.

Listen over succesfulde opkøb fra Microsofts hånd, og pengetank, er lang. Redmond-firmaet bliver af djævlens advokat ligefrem beskyldt for at have købt sig til sin succes. 

Læs også: Galleri: Disse berømte it-successer har Microsoft købt sig til

Nu inkluderes mobilgiganten Nokia så på den liste.

Om det bliver en succes på linje med de ovennævnte, er der delte meninger om, men de 40 milliarder er langet over disken i Finland.

I 2007 havde Nokia en omsætning på 387 milliarder kroner og et resultat før skat på 60 milliarder kroner, så der er (eller har været) potentiale i den store mobilgigant fra Nord. 

Nokia er dog langt fra det største køb, som kodefabrikken har gjort.

Ser vi inden for kongerigets egne grænser, var Navision-opkøbet det første. 

Damgaard-butikken kostede 1,3 milliarder dollar eller 7,3 milliarder kroner, og den handel gjorde brødrene rige.

Det største opkøb i rød/hvide-farver er det lille kommunikationsprogram Skype, som kostede Microsoft mere end hele Nokias mobil-forretning. 

Små 50 milliarder kostede retten til Janus Friis' kode.

Læs også: Galleri: Microsofts største opkøb gennem tiderne

Microsoft er dog langt fra den eneste virksomhed, der lægger konkurrenterne ind under sine vinger. 

Plageånd på indkøb

Det kriseramte webfirma Yahoo forsøger i dén grad at købe sig tilbage til fordums stortid. 

Det skal blog-netværket Tumblr blandt andet være med til at realisere. 

Prismærket lød på 6,4 milliarder kroner.

En af Microsofts store plageånder er Google, ikke mindst fordi søgegiganten har erobret den mobile platform med Android. 

Google måtte dog også købe sig adgang til telefon-hardware.

I 2011 købte Google således mobilproducenten Motorola for et gigant-beløb på 65 milliarder kroner - eller 25 milliarder mere end Microsoft slipper på Nokia.

Og Google har bestemt ikke ligget på den lade side. 

I 2006 købte Google YouTube for små 10 milliarder, og i 2008 blev online-annonceringsselskabet DoubleClick slugt til en pris på næsten det dobbelte.

Læs også: Efter Motorola: Her er Googles største opkøb

45 milliarder for sikkerheden

I 2010 måtte Intel dykke dybt ned i muldvarpen for at få nallerne i sikkerhedsfirmaet McAfee, der kostede den svimlende sum af 45 milliarder kroner

I modsætning til Nokia var McAfee dog en sund butik. 

Året før købet omsatte selskabet for cirka to milliarder dollar (næsten 12 milliarder kroner) og havde 6.100 ansatte.

I 2007 langede it-giganten IBM 26 milliarder kroner over disken for det canadiske business intelligence softwareselskab Cognos.

IBM har dog også solgt fra.

I 2005 købte den kinesiske Lenovo-koncern IBM's pc-division for 10 milliarder.

Database-firmaet Oracle er en anden uhyre aktiv opkøber. 

Tæller man sammen, er det blevet til 86 opkøb siden 1994.

Mest bemærkelsesværdigt var det, da Oracle den 20. april 2009 meddelte, at virksomheden ville købe Sun Microsystems for 7,4 milliarder dollar, svarende til omkring 43 milliarder danske kroner.

Det skulle de nok ikke have gjort!

Det går dog ikke altid lige efter planen, når de store firmaer er på power shopping-tur. 

I 2005 ville den australske mediekonge Rupert Murdoch have en plads på internettet. 

Han købte derfor Intermix Media, der ejede MySpace, for over tre milliarder kroner. Desværre for ham kom Facebook på banen, og de tromlede alt og alle.

MySpace blev solgt seks år senere til under en 16. del af den pris, Rupert Murdoch gav.

Hewlett-Packards køb af Compaq i 2002 løb af stablen for 140 milliarder kroner, og formålet var at udfordre Dell, der dengang var i pc-førertrøjen.

Fusionen var imidlertid så stor, at HP mistede fokus et andet sted, nemlig i konkurrencen med IBM på markedet for servere, storage og services. 

Efter opkøbet faldt HP's aktiekurs dramatisk.

Læs også: Galleri: It-historiens værste katastrofe-opkøb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere