Artikel top billede

Vild vækst på BI-markedet: Derfor sælger det så godt

Top 100 2013 Markedet for business intelligence buldrer afsted, og det nyder en række danske virksomheder godt af, viser Top 100. Der er nogle helt bestemte drivkræfter for vækst i disse år.

Targit, Affecto og Teradata er de tre virksomheder, der klarer sig bedst i kategorien business intelligence i Computerworlds Top 100.

Mens Targit ligger nummer otte i den overordnede kategori software, kommer Affecto og Teradata ind på henholdsvis plads nummer 11 og 12.

De er alle spillere på et marked, der har vækstrater, de færreste andre markeder kan matche.

Gartner har vurderet, at det globale marked for business intelligence-software vil vokse med syv procent i år, så det i alt omsætter for 79 milliarder kroner.

I 2016 ventes den omsætning at være steget til næsten 100 milliarder kroner.

"Selv om det er et modent marked og har været en CIO-topprioritet i årevis, er der fortsat en masse efterspørgsel. Enhver virksomheder har en række områder - som HR, marketing, social og så videre - hvor man endnu ikke er startet med BI og analytics," udtaler Gartner-analytiker Kurt Schlegel.

"Da mange mellemstore virksomheder først nu skal til at starte med deres BI og analyse-initiativer, venter vi, at markedet for BI og analyseplatforme vil forblive et af de hurtigst voksende software-markeder."

De store drivere for BI

Christian Riekehr, der er BI-ansvarlig i PA Consulting Group, oplever efterspørgslen på BI fra et dansk perspektiv.

"Jeg begynder også at få henvendelser om netop håndteringen af HR-data i sådan nogle meget distribuerede organisationer, der ikke kun er i Danmark. Hvordan får man sammenkørt sine data-registre omkring medarbejdere? Hvilke uddannelser har de, hvilken rangering - og så videre."

Han ser en række overordnede drivere for nye investeringer i BI.

"Der er selvfølgelig big data. Der sker en mindre revolution derude, hvad angår nye data-kilder. Der er kilder i dag, som vi ikke havde for bare fem år siden, hvis du ser på sådan noget som Facebook og Twitter."

"Fremadrettet vil vi se mange flere system-mæssige data fra eksempelvis smart grids. Der vil komme en masse data i enorme mængder, som kræver kraftige analyser," forklarer Christian Riekehr. 

"Og så er cloud og mobility nærmest blevet en selvfølge, når man arbejder med BI."

Christian Riekehr fra PA Consulting vurderer dog, at mange virksomheder kan komme langt ved i første omgang at at blive bedre til at udnytte den software, de allerede har investeret i.

Vi behøver ikke nødvendigvis ny teknologi

"Der er lidt en tendens til, at der er blevet brugt rigtig mange penge på BI i de seneste fem-10 år. Men det, der kaldes value eller benefit realisation, har man stadig en stor udfordring med," siger Christian Riekehr.

"Vi oplever, at folk begynder at acceptere, at det ikke bare handler om at købe en masse teknologi - du bliver også nødt til at se på din organisation og dine governance-strukturer og så videre."

Han beskriver udfordringen således:

"Det handler om at få bygget roller og ansvar og hele maskinen op omkring BI - den organisatoriske implementering af BI. Langt hen ad vejen har man en masse af de stumper, man skal bruge, men nu skal man finde ud af at bruge dem rigtigt."

"Man skal få styr på det, man allerede har investeret i - få det op at køre ordentligt og få det organisatorisk implementeret ordentligt. Det skal kobles ordentligt til forretningen, så man kan prioritere de gode opgaver, der rent faktisk gør en forskel."

"Og så skal man selvfølgelig købe til, hvor man kan se, at der er nogle nye muligheder," lyder anbefalingen fra Christian Riekehr fra PA Consulting Group.

Nye BI-ansvarlige

En anden vigtig tendens på BI-markedet, som de fleste leverandører efterhånden er opmærksomme på, er, at det ikke længere nødvendigvis er it-afdelingen, der står for investeringerne.

"Inden for social intelligence er CMO'en - marketingdirektøren - begyndt at blive en meget mere kompetent indkøber. Det er ikke altid, man går igennem it-afdelingen for at få de forskellige løsninger leveret."

Christian Riekehr oplever også, at BI begynder at rykke tilbage mod økonomiafdelingen, hvorfra det oprindeligt udsprang.

"Der er en øget forretningsmæssig bevidsthed om, at vi ikke kan klare os uden BI, hvis vi skal konkurrere på verdensmarkedet. Derfor begynder det at flytte tilbage mod CFO'en igen," forklarer Christian Riekehr.

Han tilføjer dog, at det godt kan være, at det strategiske ansvar flyttes, men selve driften vil fortsat være forankret i it-organisationen.

Går en lys tid i møde

Der er blandt it-analysehusene enighed om, at BI-markedet går en lys fremtid i møde.

IDC vurderer, at markedet for business analytics software vil opleve en årlig vækst på 9,7 procent frem til 2017.

IDC forklarer det med det vedblivende behov for bedre og hurtigere værktøjer til beslutningstagning baseret på data.

"Dette har sammen med den markante interesse i big data været med til at bringe teknologien ind på mange lederes agendaer," lyder det blandt hos IDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere