Artikel top billede

Afstemning: Har du koblet et tastatur til din tablet-pc?

Stor undersøgelse viser en kæmpe efterspørgsel på fysiske tastaturer til tablet-pc'er. Har du koblet et tastatur til din tablet, eller anvender du den kun med touch-navigation?

Lige siden Steve Jobs i januar 2010 fra en scene i San Francisco lancerede den første iPad, har tablet-produkterne buldret afsted.

Resultatet kan blandt andet ses i en opgørelse fra Gartner, der viser, at pc-leverandørernes forsendelser til Vesteuropa var næsten 20 procent mindre i andet kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år.

Vi elsker tablets - og det er ikke længere kun Apples iPad, der sælger, men i høj grad også de mange Android-produkter, ligesom tablets med Microsofts Windows findes i et bredt udvalg efterhånden.

Det pudsige er, at der er en del, der tyder på, at mange af os faktisk til en vis grad anvender vores tablet som en traditionel pc, idet der er sluttet et fysisk tastatur til den ellers så touch-fokuserede enhed.

Vi ønsker os tablet-tastaturerer

En ny undersøgelse blandt flere end 1.000 vidensarbejdere i Europa og Nordamerika konkluderer, at 62 procent af dem, der bruger eller gerne vil bruge tablets, vil foretrække et tastatur til den.

Undersøgelsen viser også, at kun 34 procent hellere vil bruge en tablet uden et tastatur og så skifte til en traditionel computer, når der er behov for det.

Det må næsten være drømmen om den digitale schweizerkniv, der kan bruges til mere eller mindre alt, der kommer til udtryk her.

Endnu ikke den store gevinst for Microsoft

Man skulle tro, at det var en klar fordel for Microsoft, der med sin Surface-tablet og Windows 8/RT netop forsøger at tilfredsstille behovet for en tablet, der også kan bruges til mere taste-krævende arbejde.

Ser man på de seneste tal fra IDC, var der dog blot installeret Windows på 4,5 procent af de tablets, der blev sendt afsted fra producenterne i andet kvartal i år.

Til sammenligning havde Android ifølge IDC en markedsandel på 62,6 procent, mens iOS stod for 32,5 procent.

Det er interessant, om vi - med udgangspunkt i Forresters undersøgelse - så i stedet køber Android- og iOS-tablets og kobler fysiske tastaturer til dem?

Eller om ønsket om et tastatur, når alt kommer til alt, forbliver et ønske - så vi anvender tablet-pc'en uden et tastatur?

Afgiv din stemme herunder og uddyb også meget gerne din konkrete brug af en tablet-pc i debatten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere