Artikel top billede

Inter-Data: Derfor lukker vi

En uopsigelig lejekontrakt blev den tue, der fik læsset til at vælte for Inter-data. Nogle aktiviteter fortsætter i nyt selskab.

"Jeg har forsøgt at gøre det her pænt - nok også lidt for pænt - i forhold til, hvad alle mulige andre ville have gjort. Jeg kunne jo bare have sendt nøglerne ned til skifteretten, for jeg hæfter ikke for noget personligt. Men efter så mange år synes jeg, det kræver en ordentlig afslutning for både medarbejdere og samarbejdspartnere, så de får en ordentlig beskrivelse af, hvad der er sket."

Sådan lyder det fra direktøren i den midtjyske it-distributør Inter-data, Rene Rasmussen, som nu efter 20 år lukker virksomheden ned. Årsag: Kassen er tom. Forretningen hænger ikke sammen, og det koster nu 10 medarbejdere deres job.

Inter-data har allerede sendt en konkursbegæring til skifteretten i Viborg, som på torsdag i næste uge forventes at erklære selskabet konkurs

"De sidste fire-fem år har været en meget, meget barsk rejse Jeg har satset alt på at redde virksomheden, men har i samarbejde med mine dygtige rådgivere erkendt, at det ikke er muligt at skabe en overskudsgivende virksomhed under de nuværende betingelser," siger Rene Rasmussen.

Blandt årsagerne til nedturen peger han på en lejekontrakt, som frem til 2017 årligt ville koste Inter-data 1,4 millioner kroner. Men han erkender indirekte, at selv uden den udgift ville Inter-data være lukket under alle omstændigheder.

"Uden en uopsigelig lejekontrakt er det lige før, jeg kunne lave en solvent nedlukning," siger Rene Rasmussen og tilføjer, at han i dag ikke har overblik over, hvor stor en gæld der er i selskabet.

Vil sælge digitale skilte i nyt selskab

Inter-data-direktøren satser dog på at fortsætte et enkelt forretningsområde videre i et nystiftet selskab, Intersign ApS, som har adresse i Risskov ved Aarhus.

"Al den viden og alle de kompetencer, vi gennem de seneste år har opbygget på digital skiltning og interne kommunikationsløsninger, kommer til at ligge i Intersign. Der får vi en virksomhed med et omkostningsniveau, der hænger sammen i forhold til det marked, der nu engang er," siger Rene Rasmussen, som dog ikke regner med, at han kan tilbyde job til sine tidligere medarbejdere i Inter-data.

"Forretningen i det nye selskab skal skabes med udgangspunkt i meget få medarbejdere. Mere nøjagtigt kan jeg ikke sige det lige nu. Jeg har en business-plan, og finansieringen er på plads. Men jeg skal lige have lov til at lukke Inter-data ordentligt ned først," siger Rene Rasmussen.

Læs også:
Hæderkronet pc-bygger giver op - konkurs på vej
EET Danmark køber Inter-Datas distributionsdel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer