Artikel top billede

(Foto: Intel)

20 år med Intels Pentium: Legekammeraten du aldrig ser

Intels Pentium kan fejre 20 års fødselsdag. Her er et tilbageblik på computerhistorien set fra indersiden af dit kabinet.

22. marts 1993 blev produktnavnet Pentium for første gang introduceret af chip-giganten Intel som en efterfølger til 486-produktlinjen.

Et navn, der nu i 20 år har domineret indersiden af din computer.

Den første udgave med kodenavnet P5 kom med en clock-frekvens på 60 og 66 MHz, og den havde 3,1 millioner transistorer produceret med 800 nanometer-teknologi.

Denne udgave var også inspirationen til Pentium-navnet, der består af det græske ord pente, som betyder fem og den latinske endelse -ium, der blev valgt for at få det til at lyde som om, processoren var et grundstof i computeren.

Den originale Pentium-processor benyttede Intels femtegeneration arkitektur, P5. Navnet lå således lige for.

Til sammenligning har de hurtige Core i7-modeller, som vi bruger i dag, en clock-frekvens på op til 4 GHz, er produceret med 32 nanometer-teknologi og har 2,3 milliarder transistorer.

Det startede med en fejl

De første Pentium-processorer blev måske bedst kendt for "Pentium FDIV-fejlen".

Fejlen betød, at Intel måtte tilbyde sine kunder at ombytte processorerne, men den blev dog senere rettet med et fix til BIOS og operativsystemer.

Fejlen kunne potentielt lægge systemet ned, men sandsynligheden for, at det skete, var vist ganske lille.

Det gav dog Intel lidt fødselsproblemer med Pentium.

Flere generationer

Allerede året efter kom der en videreudviklet version af processoren, hvor clock-frekvensen blev hævet til 75, 90 og 100 MHz.

I 1995 og 1996 fik processorerne endnu et spark op til 133 og 200 MHz, og i 1997 kom Pentium MMX-processoren så på markedet.

Pentium-processoren var, som tidligere beskrevet, en femte generationsmodel, men navnet kom til at hænge ved i den næste generation, der blev lanceret med et Pro i enden.

Store ændringer i arkitekturen

Arkitekturen i Pentium Pro blev videreført til Pentium II fra 1997 og Pentium III fra 1999.

Siden blev Pentium 4 blev lanceret i 2000, og den indeholdt store ændringer i arkitekturen.

Pentium Pro-arkitekturen blev dog ikke skrottet, men videreført i Pentium M fra 2003, som siden danner arkitekturgrundlag for Core-serien fra Intel.

Lever stadig

Intel bruger stadig Pentium-navnet til firmaets billige processorer, der mangler en række af de funktioner, som findes i Core-udgaverne.

I 2006 forsvandt navnet ellers fra Intels udviklingsplaner, men allerede året efter havde man fortrudt, og Pentium dukkede op igen.

I 2011 blev Pentium-navnet også hevet op af posen i forbindelse med en 350-udgave til low end-servere.

Læs også:
Sådan overlever Intel en tid med faldende pc-salg

Intels indtjening og omsætning styrtdykker

Intel mister terræn: Taber markedsandele med lynets hast




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere