Artikel top billede

Opkøb boostede distributørs omsætning med 100 millioner

Her er en mand, som er glad: Rekordomsætning og forbedret resultat for 11. år i træk.

11 års forbedringer

46,8 millioner kroner. Så stort er EET's ordinære overskud før skat i 2012. Det kommer på basis af en rekordomsætning på 1,4 milliarder danske kroner. Koncerndirektør John Thomas er tilfreds med resultatet.

"Det kan vi godt være bekendt. Især, fordi det er et hårdt marked i øjeblikket, hvor vi må kæmpe om hver en tomme," siger han.

EET's store opkøb i 2012, reservedelsdistributøren Europarts, bidrog til omsætningen med godt 100 millioner kroner, fortæller koncerndirektør John Thomas. De sidste 100 millioner kroner, som 2012-omsætningen er større end 2011-omsætningen (1,2 mia. kr., red), kommer fra organisk vækst.

"Det er nogenlunde på line med, hvad vi forventede, da vi købte Europarts," siger John Thomas, som fortæller, at han er stolt over, at EET kan vokse med 8-9 procent i det hårde marked.


Koncerndirektør John Thomas fortæller, at EET for 11. år i træk har forbedret det primære driftsresultat (EBITA). Sidste år var det på 105 millioner kroner. I år endte det på 108,3 millioner kroner.


Det primære driftsresultat fylder meget hos John Thomas, og det skyldes, at EET gennem de sidste mange år har været ejet af en kapitalfond. I øjeblikket er det den Ikea-finansierede kapitalfond Alipes, som ejer EET. Tidligere har EET været ejet af Capidea og CVC.

Fordi kapitalfonde meget ofte lader deres selskaber belåne i varieret grad, er driftsresultatet nemmere at bruge, når man skal vurdere, hvordan forretningen rent faktisk kører.

"Jeg synes, det viser noget om stabilitet, når man kan forbedre driftsresultatet 11 år i træk. Vi har forstået at udvikle os med markedet," siger John Thomas.

Vil tjene 150 millioner om tre år

Han erkender, at det han kalder EBITA-ratioen, som er forholdet mellem omsætning og det primære driftsresultat, ikke er så god i 2012, som den var i 2011. Hvis det havde været tilfældet, ville det primære driftsresultat være endt på 123 millioner kroner i stedet for 108,3 millioner kroner.

"Vi har haft en del omkostninger i forbindelsen med købet og integrationen af Europarts i år. Det kommer vi nok også til at have de næste par år," siger John Thomas.

Læs mere: EET's opkøb gennem tiderne

Det betyder dog ikke, at John Thomas slækker på forventningerne til de næste par år, hvor han lægger op til fortsat vækst.

"Vi kommer til at fortsætte med at lave to til tre opkøb om året. Jeg har et mål om, at vi i 2015 når op på et primært driftsresultat på 150 millioner kroner - det vil nok svare til en omsætning på mellem 1,8 og 2 milliarder kroner," lyder det fra John Thomas.

Mulighederne i Østeuropa er en del af brændstoffet bag John Thomas forhåbninger. Han tror på, at EET kan hente stor vækst her.

"Der er masser af geografier, der ikke udviklet på det niveau, vi har i Nordeuropa. Først nu er vi større i Europa end i Norden. Men ser vi på, hvordan vi dækker i Norden, burde vi være 10 gange større. Derfor skal vi arbejde koncentreret med at få en fair marketshare i for eksempel Rusland, Polen og Ukraine," siger John Thomas.

Læs mere: 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere