Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Microsoft overgiver sig: Boot til skrivebordet i Windows 8

Med den næste store Windows-opdatering kommer muligheden for at springe startskærmen over og gå direkte til skrivebordet.

Her på ComON har vi tidligere skrevet om, hvordan du kan boote direkte til skrivebordet i Windows 8 med et lille smart trick. En af de mest markante nyskabelser i Windows 8 er, at systemet starter direkte op i den mobil-inspirerede brugerflade, der tidligere var kendt under navnet Metro. Her er en masse firkantede fliser, og det kræver tilvænning, hvis man er vant til det sædvanlige Windows-skrivebord.

Nu har Microsoft bøjet sig og besluttet at indbygge en officiel mulighed for at boote direkte til det traditionelle skrivebord i den næste store opdatering til Windows 8 med kodenavnet "Blue". Denne opdatering, der også kendes under navnet Windows 8.1, kommer senere i år.

Det er nyhedstjenesten The Verge, der har afsløret, at brugerne nu får mulighed for at springe direkte til desktoppen. Denne mulighed er dog deaktiveret som standard, men brugeren kan selv vælge at slå den til og dermed slippe helt for den sædvanlige startskærm.

Microsoft har været under pres fra både private og firmabrugere, som savner den sædvanlige startmenu og startknap i Windows 8. The Verge mener dog ikke, at Microsoft har tænkt sig at genoplive startmenuen. Den nye funktion skal blot tilfredstille alle de desktop-brugere, som helst vil undgå startskærmen.

Mere end bare en Service Pack

Foruden muligheden for at boote direkte til skrivebordet indeholder Windows 8.1 også flere helt nye apps, herunder en alarm, regnemaskine, lydoptager og Movie Moments. Desuden indeholder Blue en ny version 11 af browseren Internet Explorer, og der er tættere integration med cloud-tjenesten Skydrive.

Det ventes også, at der kommer flere muligheder for at tilpasse brugerfladens udseende og en "slide to shut down" funktion. Windows 8.1 er mere end bare en Service Pack, men det er ikke en komplet ny Windows-generation.

Microsofts beslutning om at føre brugerne tilbage til skrivebordet kan også være en reaktion på den skuffende modtagelse af Windows 8. Pc-salget faldt med 14 procent i årets første kvartal i forhold til sidste år, viser friske tal fra IDC, og Windows 8 nævnes som en del af forklaringen.

De radikale ændringer i brugerfladen og den manglende startknap har skræmt kunderne væk, konstaterer IDC. Nu ser det ud til, at Microsoft forsøger at vinde disse brugere tilbage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere